Foto: Nicoline Foss Sharif | Janni Øgendahl Poulsen (tv) og Sofie Helt Jepsen (th) mødte hinanden til et arrangement hos Kræftens Bekæmpelse, som hedder Ung Kræft. Her kan man møde jævnaldrende, som også er kræftsyge.
ALT for damerne

”Vi har et særligt venskab, for vi har begge været nede at ramme bunden”

Del på

Janni og Sofie mødte hinanden, da livet var hårdest.

Af Frederikke Pontoppidan 25.sep.2016 Kvindeløb 2017

30-årige Sofie Helt Jepsen står og skriver på et stort skilt med en knaldrød sprittusch. Bag ved hende står 31-årige Janni Øgendahl Poulsen og venter tålmodigt. Hendes skilt er allerede udfyldt. De griner og smiler, mens de snakker sammen, og man får hurtigt fornemmelsen af, at de er veninder. Deres korte hår afslører næsten grunden til, at de er mødt op til Støt Brysterne Løbet, men det er først, da Sofie holder sit skilt op ved siden af Jannis, at det bliver helt tydeligt.

"Jeg løber for mig selv og alle, der kæmper mod kræft," står der.

Både Sofie og Janni har brystkræft. Det er sådan, de mødte hinanden.

– Janni: Vi spottede hinanden til et Ung Kræft-arrangement, fordi vi var de eneste med tørklæder på hovedet. De andre, som var mødt op, var tydeligvis meget længere i deres behandling, for de havde skulderlangt hår.

– Sofie: Vi tog begge til det, fordi vi manglede en, som forstod det, vi gennemgik. Arrangementet endte med ikke at være noget for mig, men heldigvis mødte jeg Janni. Vi boede i samme by og var kun én måned fra hinanden i behandlingen. Det har hjulpet at have hende, fordi Janni kan forstå mine frustrationer og bekymringer på en helt anden måde end for eksempel min kæreste kan.

– Janni: Ja, for der har været mange grænseroverskridende ting i kræftforløbet, som jeg har kunne dele med Sofie. Det er ting, andre bare ikke kan forstå. Pludselig står man udenfor en parykbutik og tænker: "Sådan et sted havde jeg aldrig forestillet mig, jeg skulle ind." Og det har vi jo begge været igennem.

– Sofie: Vi har fået skabt et venskab, hvor vi kan bruge hinanden. Når vi har trænet, har ofte vi siddet en halv time bagefter og snakket om, hvordan de sidste dage har været. For vores kærester bliver hurtigt "skraldespande". Når man er træt, energiforladt og i dårligt humør, så går det udover dem. Og det er frustrerende for dem altid at tage imod det hele. Derfor har det været rart at have en anden at tale med.

– Janni: Ja, det har virkelig betydet meget. Især da min kæreste en dag kom hjem og fortalte, at nogle af vores venner skulle have barn. Jeg blev så ked af det. Og da han spurgte, om jeg ikke var glad, slyngede jeg bare et "næ" ud. Han blev helt forfærdet og kunne ikke forstå, jeg ikke var glad på deres vegne. Men i et splitsekund var jeg bare ikke. For jeg ville også så gerne være dét sted i mit liv, som de var. Det tror jeg ikke, han forstod, men så kan jeg møde Sofie dagen efter, som forstår det fuldstændig.

– Sofie: Man vil så gerne være sig selv igen og kunne de samme ting, som før man blev syg. Selvom man har accepteret, at det kan man ikke, tænker jeg alligevel ofte: "Selvfølgelig kan du det. Du er jo ikke 65 år gammel." Det er svært at forklare, men kemostrålerne gør noget ved en både fysisk og psykisk. Og så er det lige ekstra hårdt, at alle andres liv går videre, og man selv er låst fast.

– Janni: Det er ikke fordi, man ikke er glad på andres vegne. Det er mere fordi, det er svært for andre at forstå, hvilken situation vi er i lige nu. Og fordi man gerne vil alt det, de også gør.

Det er tydeligt at mærke, I er utrolig vigtige for hinanden og har været det igennem hele forløbet. Tror I også, venskabet holder, selv når I er raske igen?

– Sofie: Det tror jeg helt sikkert. Selvom jeg har nogle rigtig tætte og gode veninder, som jeg har haft i mange år, så er det her bare et særligt venskab. Hvor man har været nede at ramme bunden og mødt en, der forstår. Selvfølgelig er det ikke sådan, man helst vil starte et venskab, men det har gjort kræftforløbet lidt nemmere at komme igennem.

– Janni: Jeg tror også, venskabet holder, for det har været befriende at møde Sofie.


Janni (tv) og Sofie (th) havde et mål om at løbe hele 5km-turen til Støt Brysterne Løbet uden at stoppe og gerne på under 32 min. De klarede den på 32.02, og de stoppede ikke én eneste gang. 

LÆS OGSÅ: Se de rørende billeder: Dem løb I for i Aarhus

LÆS OGSÅ: "Jeg vil ikke være speciel, fordi jeg er syg"

LÆS OGSÅ: "Jeg føler skyld, fordi jeg har bragt kræft ind i min familie"

 

Del på
Kommentarer (0)

Henter...