Har Joachim B. ret? Her er videnskabens svar
En ny kortlægning af mænd og kvinders arbejdstimer har sat gang i debatten om, hvordan biologi og genetik påvirker mænd og kvinders livsvalg. Men hvad ved vi egentlig om mande- og kvindehjerner – og har Joachim B. Olsen ret, når han siger, at kvinder er genetisk disponerede til at passe børn?
- Det ligger i biologien og generne, når kvinder statistisk set oftere vælger at blive hjemme og passe børn, mens mænd vælger arbejdet.
Sådan lød udlægningen af Rockwool Fondens kortlægning af danskernes arbejdstider fra Joachim B. Olsen, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, i denne uge. Kortlægningen viser nemlig, at kvinder i gennemsnit arbejder en time mindre om dagen, efter de får børn, mens mænds arbejdstid ikke forandrer sig – en forskel der ifølge den liberale politiker kan forklares med biologi.
Med sin udtalelse har han endnu engang pustet liv i debatten om mænd og kvinders gener – og hvorvidt vi kan forklare adfærd ud fra kønsforskelle. Et enkelt blik på Joachim B. Olsens Facebookside viser, at debatten bringer stærke følelser i kog – og at der generelt er stor uenighed omkring, hvorvidt karrierevalg og køn handler om biologiske faktorer.
Hvis man spørger en af de forskere, der ved mest om menneskehjernen herhjemme, er der langt fra et klart svar på, hvad hjernen betyder for vores adfærd. Bente Pakkenberg, professor i neurologi og leder af Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital har været med til at kortlægge antallet af hjerneceller i mande- og kvindehjerner. Men selvom vores hjerner ser forskellige ud, har vi ikke noget forskning, der viser, at de valg, vi træffer, hænger sammen med forskelle i hjernen, forklarer hun:
- Det er kønskromosomer, der afgør kønnet, og kønshormonerne der er med til at påvirke hjernen på piger og drenge. Kønshormoner medfører kønsforskelle, som eksempelvis at mænd har større hjerner. Men det er rene gætterier, hvad de kønsforskelle reelt betyder. Jeg ville være meget påpasselig med at sige, at en bestemt adfærd skyldes kønnet. Hvis vi skulle undersøge det, kræver det, at vi kan isolere en gruppe drenge og piger, så vi fuldstændig kunne kontrollere de påvirkninger, de blev udsat for over mange år. Først når miljøpåvirkninger er fuldstændig neutraliseret, kan vi se, om kønnet betyder noget. Og det kan man jo ikke gøre med mennesker.
LÆS OGSÅ: Selvom jeg er 1,5 m høj, har jeg ikke brug for en høj mand til at løfte ting ned til mig
Jagten på de klare svar
Dengang forskere først fandt ud af, at mænds hjerner er større end kvinders, blev det resultat tolket som bevis på, at mænd er klogere end kvinder. Men selvom den slags påstande for længst er tilbagevist, er det stadig svært at finde entydige svar, der én gang for alle kan bevise, hvad køn betyder for vores adfærd.
En flok amerikanske forskere konkluderede eksempelvis i 2013, at mænd har bedre motorik og rumforståelse, mens kvinder har bedre hukommelse og sociale evner. Den påstand fik den israelske forsker Daphna Joel, der er ansat på afdelingen for psykologiske videnskaber ved Tel Aviv og har forsket i neurobiologi i 20 år, til at kaste sig over emnet. I samarbejde med et hold europæiske forskere kortlagde hun hele hjernens struktur hos 1.400 personer af han- og hunkøn for at lede efter kønsforskelle. De konkluderede, at selve ideen om en særlig mande- og kvindehjerne basalt set er forkert. Hjernen består nærmere af mandlige og kvindelige byggesten, der ikke er relateret til køn.
Men hvorfor er det så svært at finde klare svar i forskningen om mænd og kvinders hjerner – det spørgsmål har vi sendt videre til neuropsykolog og lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, Anders Gade. Han har blandt andet turneret rundt med et foredrag om myter i neuropsykologien, hvor de store forskelle i mænd og kvinders hjerner er en af de myter, han behandler. I de mange år, han har arbejdet med området, har der været et konstant fokus på mande- og kvindehjerner. Han tror ikke, at vi nogensinde vil holde op med at diskutere kønsforskelle i hjernen – blandt andet fordi det er så svært at komme med et entydigt svar:
- Selvom der er gennemsnitlige forskelle på enkelte områder mellem mænd og kvinder, som sproglige funktioner, er de forskelle så små i forhold til, hvor forskellige mennesker er generelt. Men vi kan ikke komme med et entydigt svar. Vores hjerne bliver formet af vores opvækst og kultur – og derfor kan man ikke afgøre, hvad der er hvad. Den her slags forskning kan tolkes forskelligt. Det, som jeg vil tolke som, at der er små forskelle uden særlig betydning, vil andre måske bruge til at konkludere, at de samme forskelle netop har en betydning. Vi kan højst sige, at noget er mere eller mindre sandsynligt.
LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Kvinder bliver brugt som blikfang
Sund fornuft
Tilbage hos Joachim B. Olsen, der satte debatten i gang, møder forskernes ord ikke meget forståelse. Han holder fast i, at de biologiske forskelle på mænd og kvinder ikke er til diskussion – uanset hvad forskerne mener:
- Nogle gange må man bruge sin sunde fornuft. Det kan godt være, at man ikke kan lave et steriliseret eksperiment – men man kan da ikke sige, at der ikke er åbenlyse forskelle på mænd og kvinder, og at de forskelle ikke påvirker de valg, vi tager i livet. Bare kig ud i verden. Så kan det da godt være, at det ikke er hele forklaringen – men genetikken spiller da en rolle.
LÆS OGSÅ: Det har været et kæmpe tabu for mig hver gang
LÆS OGSÅ: Jeg føler mig latterliggjort som transkvinde af Den danske pige