Din modebutik 2014
SPONSORERET indhold

Her er vinderen i København af "Din modebutik 2014"

Med et overvældende flertal af stemmer vandt 'STRØM' prisen "Din modebutik 2014" i København.

Af:: ALT for damerne
04. jun. 2014 | Mode | ALT for damerne

Karina Harboe Laursen er den stolte ejer af 'STRØM', som ligger på Strandvejen 102C i København.

Strøm blev lanceret i 2003 og er en af de største leverandører af centrale internationale designere til et fashion-forward klientel i Danmark, og det er noget, som er faldet i ALTfordamerne.dk-læsernes smag. De har nemlig tildelt butikken vores nystiftede pris 'Din modebutik 2014'.

Vi har stillet Karina Harboe Laursen 5 hurtige spørgsmål om æren:

Hvad skal de 25.000 kr. gå til, og hvordan vil kunderne mærke, at I nu er 'Årets Modebutik 2014' i København?
Vi elsker at arbejde innovativt og vil derfor, helt klart investere pengene i at udvikle en helt ny type kundeklubplatform. Dermed håber vi på et endnu tættere forhold til vores kunder og at kunne tilgodese dem, i en endnu højere grad end i dag.

Hvordan har du det med, at så mange kunder først har brugt tid på at nominere jer og siden at giver jer så mange stemmer, at I har vundet?
Jeg/vi er dybt taknemmelige over den tillid vores fantastiske kunder viser os. Vi elsker at yde den bedste service og derfor er det også så super bekræftende, at de gengælder dette ved at afgive deres stemme. Det gør os super stolte!

Hvor vigtigt er det for jeres område, at der er et mangfoldigt butiksliv?
Dette er altafgørende for at skabe vækst. Vi kan ikke skabe succes alene, men kunsten for os er at kunne tilbyde kunderne noget helt unikt. Samt at give dem en shoppeoplevelse som de aldrig glemmer.

Hvordan skal I selv fejre, at I har vundet?
Vi vil helt klart byde vores kunder på et glas champagne i butikken og lade dem tage del i festlighederne. Derudover vil vi fejre aftenen ude, sammen med hele vores fantastiske Strøm team.

Se mere og se STRØM's webshop til både kvinder og mænd her.

Her er vinderen med den bedste begrundelse
Ikke kun butikkerne, men også de læsere, som har skrevet den bedste nominering til hver af de fire vinderbutikker, får en præmie bestående af et halvt års abonnement på ALT for damerne samt en parfumegave.

Vi bringer derfor samtidig nomineringsbegrundelsen af Victoria Faber Stuhr:

"Synes denne butik indeholder alt det, en modebutik skal indeholde. Den har alt fra makeup, cremer, hårprodukter, sko, tøj mm. Man bliver inspireret både til sig selv og til sit hjem med alle de fine ting. Butikken er god til at være med på de nye tendenser, men samtidig holde sit personlige præg og lækre basiskøb. Der er en skøn atmosfære og service på højt plan! Med dens lækre stofposer med eget logo og flotte og inspirerede udsmykning i vinduerne er det helt klart den bedste modebutik."

Følg med på ALTfordamerne.dk/modebutik2014 hvor vi løbende bringer opdateringer om vinderne af 'Din Modebutik 2014' samt interview med de glade vindere.