Tvillingen: Dagens horoskop
Tvillingerne er født mellem den 22. maj - 21. juni. Tvillingerne er et lufttegn. Læs videre her for at læse dagens horoskop for Tvillingerne.
Interesserer du dig for astrologi og stjernetegn, kan du her på ALT.dk dagligt læse et gratis horoskop. Dette horoskop passer til dig, hvis Tvillingerne er dit stjernetegn.
Uge 13: Her er dagens horoskop for Tvillingen
Mandag 25/3
I dag er det fuldmåne i Vægten, og den fortæller dig om meningsfulde og inspirerende relationsdynamikker. Måske er der nogle mønstre eller fortællinger, du i virkeligheden er enormt færdig med, og som du derfor kan give endegyldigt slip på i dag? Tag et lille skridt i en ny retning, og lad forandringen folde sig ud over tid.
Tirsdag 26/3
Det her er også en uge, der inspirerer til forandring på andre måder. Ikke nødvendigvis store, radikale omvæltninger, men derimod en fintuning af nogle tilgange og overbevisninger. Måske er der noget, du længe har villet gøre på en helt anderledes måde? Da er denne uge en fin anledning til at give det et forsøg!
Onsdag 27/3
I dag kan du opleve en indre anspændthed, som mest af alt handler om, at dine følelser og dine tanker vil have dig til at gøre eller mærke to ting på samme tid. Denne dobbelthed er sikkert ikke fremmed for dig, men den kan føles anderledes dominerende i dag. Forsøg at forblive undersøgende – også over for dine egne tanker, følelser og fornemmelser. Du behøver ikke kende alle svarene.
Torsdag 28/3
Lad både korte og lange samtaler blive en anledning til at lytte med hjertet eller kroppen. Tænk mindre på, hvad du gerne vil svare lige om et øjeblik, og forbliv i stedet helt blød og lyttende – så meget du kan.
Fredag 29/3
I næste uge begynder årets første Merkur retrograd, og det kan du oftest mærke før alle andre. Merkur retrograd kan nemt føles som en forvirrende eller omskiftelig tid, hvor der lettere opstår både misforståelser og forsinkelser. Denne gang går Merkur retrograd i Vædderens tegn og minder dig på den måde om, at du ikke kan kæmpe dig til alting.
Lørdag 30/3
På trods af forventelige misforståelse og måske mange sociale forpligtelser her i påsken, da er der samtidig noget tiltagende romantisk over weekenden. Jo mere du tør stå ved den kærlighed, du har at give, desto stærkere bliver jeres forbindelse.
Søndag 31/3
Brug gerne tid på noget, der inspirerer dig eller som minder dig om, hvor stort og smukt livet er. Det kan være en kunstudstilling eller en tur til havet, det kan også være tid sammen med nogle af de mennesker, der løfter dig op og giver dig håb og glæde.