Så meget snyder modelbillederne

Det var et scoop for Vogue, da den berømte modefotograf Mario Testino for nylig kunne forevige Kate Moss og hendes datter Lila Grace før supermodellens bryllup. Når billederne siden er gået verden rundt, er det dog ikke kun på grund af deres skønhed. I en lidt for ivrig efterbehandling af billederne er tre af den otteårige piges fingre blevet fjernet, og fotoet figurerer nu på websites med pinlige eksempler på overdreven brug af Photoshop.

Umiddelbart kan det lyde som en uskyldig fejl. Vogue har næppe haft intentioner om at invalidere et barn – og da slet ikke den altid velklædte datter af de senere årtiers mest sejlivede modeikon.

I en tid, hvor perfekte mennesker poserer på magasinforsider og i reklamer overalt omkring os, er de små børnefingre, der blev retoucheret bort, ikke desto mindre en afslørende påmindelse. Sagen er nemlig den, at de glamourøse idealbilleder, vi præsenteres for fra så mange forskellige kanter i dag, ikke har ret meget at gøre med virkeligheden.

Hverken skuespillere, popstjerner eller sågar supermodeller slipper for at blive efterbehandlet, når de filmes eller fotograferes til reklamekampagner eller forsider af eksklusive magasiner. For bare få år siden nøjedes fotografer og grafikere med at fjerne for eksempel urenheder i huden, poser under øjnene og rynker i tøjet. Men med de stadig bedre retoucherings-programmer – og stadig større krav til hvor fantastiske, vi skal se ud, der gør sig gældende i dag – er det blevet almindeligt at give modellen eller stjernen en makeover fra top til tå med Photoshop. Begrebet billedskøn må siges at have fået en ny betydning.

Fejlfrie ikoner
Hvis du indimellem oplever at betragte supermodeller og filmstjerner med en blandet følelse af beundring og mindreværd, er det altså ikke så mærkeligt. Deres perfekte looks skyldes ikke blot ekstreme fitnessrutiner, Hollywood-diæter og dyre skønhedsbehandlinger. Uden undtagelser bliver både almindelige modeller og berømte kvinder grundigt retoucheret i reklamer, magasiner og sågar musikvideoer, så de optræder fejlfrie uden antydningen af rynker, ar eller appelsinhud og endnu slankere, end de er i forvejen.

I en kampagne for Campari afslører billeder før og efter retouchering, hvordan den i øvrigt utroligt slanke og velformede skuespiller Jessica Alba har fået fjernet fire-fem kilo og forstørret sine bryster i Photoshop. Før og efter-billeder af Madonna i en Louis Vuitton-kampagne afslører en stærkt rynket 50-årig diva før billedbehandlingen. Og i en kampagne for undertøjsmærket Candy viser før og efter-billeder, at den bikiniklædte Britney Spears har fået fjernet appelsinhud og blå mærker. Desuden har hun fået trimmet en allerede smal talje og strammet en allerede pæn bagdel.

I magasin-verdenen hersker samme tendens. Er forsidemodellens ben for korte, bliver det også løst, som i det tilfælde, hvor det britiske mandeblad GQ blev kritiseret for at forlænge Kate Winslets ben med en tredjedel på sin forside. Selv udtalte stjernen, at hun havde været ganske tilfreds med sine egne ben på de ubehandlede polaroidfotos, hun havde fået med hjem fra forside-skydningen. Åbenbart delte GQ ikke hendes begejstring.

Britney Spears, Madonna og Jessica Alba på deres stærkt photoshoppede billeder. 
 
En redaktør på bladet, Dylan Jones, forsvarede billedændringerne til BBC med, at det er helt almindelig praksis:

”Nu om stunder ser du kun to forskellige typer billeder af celebrities – paparazzibilleder eller billeder som disse her, der er stærkt stylede, trimmede og ændrede, så personen ser så smuk ud, som det overhovedet er menneskeligt muligt. Vi gør det for alle, uanset om de er en størrelse seks eller en størrelse 12. Det har ikke så meget at gøre med kropsstørrelsen. Stort set hvert eneste billede, du ser i et magasin, vil være bearbejdet på denne her måde.”

Almindelig praksis eller ej, tendensen med den omfattende billedbehandling har skabt et nyt skønhedsideal, som ikke engang verdens mest feterede kvinder kan leve op til. For ofte ligner de digitalt ændrede kvinder netop ikke noget, der er menneskeligt muligt. Og de retoucherede forbilleder har fået selv de smukkeste i verden til at føle sig mindreværdige.

”Der er sket store ændringer i løbet af min karriere. Da jeg startede som model, retoucherede man ikke ret meget,” har den nu midaldrende topmodel Christie Brinkley sagt til CBS News:

”Den nye teknologi har fået retoucherings-tendensen til at løbe løbsk. Magasinerne i dag overdriver i ekstrem grad for at slå deres pointe fast. Man skal holde sig fra at forsøge at kopiere det.” Og den tidligere supermodel Cindy Crawford har beskrevet sin oplevelse af at se behandlede billeder af sig selv med ordene:

”Jeg ville ønske, at jeg så ud som Cindy Crawford.”

LÆS OGSÅ: Marilyn Monroe: Sandheden om det blonde sex-symbol

Photoshop dig selv
Men hvorfor egentlig nøjes med at drømme om at se ud som de celebre idealer, tænker flere og flere både mænd og kvinder tilsyneladende. Det har fået webbutikker som Lookbetter.com til at blomstre frem på nettet. Her udstyrer direktør Giles Fabris på efterspørgsel sine mandlige kunders fotos med større biceps, sixpacks og ny hårpragt på skaldede isser. Imens bestiller kvinderne typisk større bryster, slankere lår og rynkerne fjernet. Så skulle den næste date, jobsamtalen eller den populære Facebook-profil gerne være sikret.

”Det rigtige foto gør en afgørende forskel på, hvordan andre opfatter dig på nettet,” forklarer Giles Fabris til det amerikanske magasin Glamour. Og han er ikke den eneste, der har spottet en lukrativ forretning.

Googler man ”personal photograph retouching”, får man over to millioner tilbud om hjælp til at få billedbehandlet sine egne privatfotos, skriver magasinet, der i samme anledning spurgte 1000 amerikanske kvinder, om de synes, det er i orden at retouchere personlige billeder, svarede tæt på 60 procent ja. 23 procent af de 24-29-årige gjorde det allerede.

Som det sker med så mange andre trends, er fænomenet billedmanipulation mest udbredt i USA, hvor det i øvrigt også siges at være blevet udført for første gang.

På et kendt portræt af Abraham Lincoln er 1800-tallets navnkundige præsidents egen krop blevet skiftet ud med politikeren John C. Calhouns efter tidens standarder mere statsmandsagtige fremtoning. Siden er tidligere varianter af airbrush-metoden brugt af manipulatorer som Stalin og Hitler. De fik begge fjernet tidligere allierede, der faldt i unåde, fra fotografier, hvor de også selv optrådte. Senere er retouchering primært blevet brugt til æstetisk forskønnende formål, men indtil for nylig var processen relativt dyr og kompliceret. Med den nye teknologi står det enhver med teknisk snilde og et Adobe Photoshop-program frit for at ændre fotografier til ukendelighed.

Forbud mod Julia Roberts
Ifølge en af verdens førende forskere på området betyder det, at der sker en grov ensretning af skønhedsidealer, vi dyrker i dag:

”Før i tiden blev retoucheringer foretaget i mørkekamre og på computere. I dag er det noget, folk gør direkte på mobiltelefonen eller kameraet. Det har taget så meget overhånd, at vi nu ser en bevægelse imod det,” siger professor og forsker i retoucheringer ved Dartmouth Universitet i USA Hani Farid til Glamour, hvor han opsummerer:

”Kvinderne bevæger sig mod Barbie og mændene mod G.I. Joe.”

Også den amerikanske psykolog og forfatter Ann Kearney-Cooke udtaler sig negativt til Glamour om tendensen. Hun påpeger, at undersøgelser viser, at når vi ser perfektionerede kvinder på billeder, kan det medføre angst og lavt selvværd og være medvirkende til at forårsage spiseforstyrrelser. Det iscenesætter et urealistisk skønhedsideal og giver beskueren følelsen af ikke at være god nok, demonstrerer forskningen.

Det har fået den amerikanske lægemiddelstyrelse til at opfordre reklamebranchen til at nedtone brugen af Photoshop på grund af den negative effekt, det har vist sig at have på kropsidealet.

Uanset hvad man måtte tænke om tidens kropsidealer, er det falsk markedsføring, når man forsøger at sælge anti-rynkecreme med et billede af en groft retoucheret Hollywood-stjerne. Sådan lød vurderingen i hvert fald i England, hvor Julia Roberts’ reklame for Lancômes anti-age-creme blev forbudt med den begrundelse, at den nu 45-årige stjernes naturlige rynker er fjernet. Ikke med creme, men i Photoshop. I Danmark blev en lignende kontroversiel sag mødt med den reaktion, at Forbrugerrådet prioriterer andre indsatsområder, fordi forbrugerne forventes at være klar over, at reklamer ikke formidler sandheden. Samtidig barsles der i Frankrig, England og Norge med lovgivninger mod retoucheringer. Og på tværs af landegrænser har webmagasinet Jezebel.com erklæret krig mod retouch-tendensen med kampagnen ”Photoshop of Horrors”. Med den sikrer magasinet deres besøgende en lind strøm af afslørende før og efter-billedserier og katastrofale eksempler på retouchering, der får lille Lila Graces manglende fingre til at ligne petitesser. I et modekatalog for mærket Ann Taylor mangler en model således en arm. Andre har mistet en navle her, en halv hofte der, mens en model i en modeserie har måttet give afkald på et helt ben.  

De hidtil mest magtfulde stemmer i oprøret mod det retoucherede skønhedsideal kommer ikke desto mindre og måske ikke overraskende fra stjernerne selv.

LÆS OGSÅ: Chefer fravælger overvægtige kvinder

Stjerner au naturel
Kate Winslet gjorde et stort nummer ud af, at det ikke var hendes egen krop, som GQ i 2003 havde transformeret til en langbenet mutant på sin forside. For den Oscarvindende skuespiller handlede det i høj grad også om at beskytte det brand, hun har oparbejdet som en antitese til en uopnåelig rollemodel. Winslet, der i skolen blev drillet med sin vægt og kaldt for Blubber, sætter en ære i at repræsentere et realistisk skønhedsideal. Og over for BBC understregede hun:

”Jeg er ikke noget sexsymbol. Jeg er fuldt ud tilfreds med min krop, som den er.”

Men selv stjerner som Kate Winslet har ikke noget at skulle have sagt, efter de har godkendt en række fotografier og har forladt en fotooptagelse for et stort magasin, og tiden er inde til billedbehandling.

På trods af det har flere og flere A-liste-stjerner i de senere år indledt et forsigtigt oprør mod de nye, urealistiske skønhedsidealer. Pioneren i den sammenhæng blev i 2002 skuespilleren Jamie Lee Curtis. Med Janet Leigh som mor og Tony Curtis som far i Hollywood opfattes hun som noget nær kongelig, og i 1980’erne fik hun tilnavnet ”den perfekte krop”, efter at hun glad viste sine fysiske fordele frem i hitfilm som ”Perfect”, ”Bossen og bumsen” og ”A Fish Called Wanda”.

I en alder af 43 fik Jamie Lee Curtis trang til at gøre op med den forestilling, som kvinder i USA havde om hende som indbegrebet af glamourøs perfektion.

”Det var svært for mig – og er det stadig – at min krop ændrede sig, min smukke, berømte krop,” sagde Jamie Lee Curtis i et interview til More Magazine, som hun kontaktede med en banebrydende plan. Til magasinet, der har kvinder fra 40 og op som målgruppe, sagde hun:

”Lad os tage et billede af mig i undertøj. Ingen kunstig belysning, ingenting. Bare mig. Ingen makeup, ingen styling, ikke noget hår-halløj, ingen tøj og så nøgen belysning. For mig handlede det om, at folk skulle se på billedet og sige, ”ok, jeg forstår det – hun er bare et menneske ligesom mig”. Hun poserede i uklædeligt mormor-undertøj, og ingen retouchering fulgte:

”Jeg har ikke smukke lår, jeg har en blød, småfed lille mave. Jeg vil ikke have intetanende 40-årige kvinder til at gå rundt og tro, at jeg bare har styr på det der. Det ville være det rene fup.

Magasinerne sætter modellerne på digital diæt, efter billederne er taget. De sælger en skønhed, som er stort set uopnåelig,” siger skuespilleren, der i samme interview fortæller, at hun ved flere lejligheder har gennemgået skønhedsoperationer, men at intet af det virker på sigt.

Billederne af en uforfængelig, fri og storgrinende Jamie Lee Curtis blev modtaget med kyshånd af amerikanske kvinder. 

Jamie Lee Curtis.
 
Siden er andre celebrities fulgt trop, dog uden at være helt så modige som Jamie Lee Curtis.

Fransk Elle kunne i 2009 dedikere en hel serie af forskellige covers til europæiske skønheder som Monica Bellucci, Eva Herzigova og Claudia Schiffer uden makeup, styling eller retouchering. Og året efter optrådte Jessica Simpson med et nærbillede af sit ansigt på coveret af amerikansk Marie Claire uden skyggen af mascara eller efterbehandling. I den forbindelse sagde magasinets redaktør Joanna Coles:

”Vi har spurgt celebrities før, og ingen har været trygge ved at gøre det.”

Men i mellemtiden har ikke så få af de såkaldte A-liste-stjerner sluttet sig til det langsomt, men sikkert voksende oprør mod det retoucherede skønhedsideal.

Ægte kvinder, tak!
Brad Pitt lod sig i 2011 fotografere til coveret af W Magazine uden styling eller retouchering. Til billederne havde han bevidst valgt fotografen Chuck Close, der er berømt – eller berygtet afhængigt af, hvem man spørger – for at tage billeder, der fremhæver uperfektheder ved den, der portrætteres. Således fremstod Brad Pitt med et fint væv af rynker og diverse fejl i huden.

En lang række berømte kvinder har desuden gjort en dyd ud af at posere ”au naturel”. Sidste år blev stjernefrøene Jessica Paré, der spiller Megan i tv-serien ”Mad Men”, og Zooey Deschanel fra serien ”The New Girl”, der er kendt for sine kunstige øjenvipper, fotograferet uden makeup og forskønnende filtre til People Magazine. Tysk Vogue viste en serie med modeller uden retouchering. Og supermodellen Bar Rafaeli og popgudinden Lady Gaga sendte begge billeder af sig selv uden makeup ud på Twitter.

Ingen af de nævnte stjerner har til gengæld haft mod til at være konsekvente. For en mand som Brad Pitt kan det koste millioner af dollar at takke nej til kampagner som den, han er aktuel med for Chanel no. 5. Men det betyder ikke nødvendigvis, at oprøret er så let at slå ned.

At det efter sigende var Britney Spears selv, der lækkede de uretoucherede før-billeder af sin bagdel med naturlig fedt og appelsinhud i Candy-kampagnen, tyder måske på begyndelsen til en ny tendens – at stadig flere celebrities drømmer om at blive set, som de er. Og står det til nogle af fremtidens magasinlæsere, kan det vise sig at blive et i flere henseender realistisk ønskescenarie.

I USA er en ny generation, læserne af teen-magasinet Seventeen, gået til kamp mod Photoshop. Det var den 14-årige Julia Bluhm, der tog initiativ til protesten, og som imod alle forventninger fik Seventeen til at forpligte sig til at holde op med at retouchere de unge pigers kroppe i bladet. I stedet har de lovet at promovere et positivt kropsideal. Styrket af succesen har Julia Bluhms protestgruppe, Spark Summit, udpeget sit næste mål – Teen Vogue. Under parolen ”Giv os billeder af rigtige piger!” samler de underskrifter ind og udfordrer det retoucherede skønhedsideal. Må den ægte kvinde vinde.

Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev, og hold dig opdateret på artikler, opskrifter og konkurrencer på hjemmesiden