Æble-mazarintærte med brombær
SPONSORERET indhold

Æble-mazarintærte med brombær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En luksus-æbletærte med brombær, hvor frugten er bagt i en skøn marcipanmasse.

Af: Thomas Hergaard/Opskrift Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
04. sep. 2012 | Opskrift | Hjemmet
1 tærte til 8-12 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 1 time
Bagetid: ca. 1 time
Fryse-egnet
Tærtedej:
225 g hvedemel
75 g flormelis
125 g koldt smør
½ sammenpisket æg
Mazarinmasse:
200 g marcipan
200 g sukker
200 g smør
4 store æg
50 g hvedemel
50 g hakkede mandler
Topping:
4 æbler
250 g brombær
2 spsk sukker
Tilbehør:
cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis

  1. Bland mel og flormelis og hak det sammen med det kolde smør til en grynet masse – brug gerne en foodprocessor.
  2. Tilsæt sammenpisket æg og saml hurtigt dejen. Pak den ind og lad den hvile i køleskab mindst 1 time.
  3. Rør marcipan, sukker og smør godt sammen – det kan også gøres i foodprocessoren. Tilsæt æggene et ad gangen og vend derefter mel og mandler i.
  4. Rul dejen ud i ½ cm’s tykkelse og læg den i en tærteform (24-26 cm). Prik den med en gaffel og sæt den i fryseren 20 min. Forbag tærtebunden ved 180 grader i ca. 15 min.
  5. Skræl æblerne, udkern dem og skær dem i tynde både/skiver. Skyl bærrene og lad dem dryppe godt af.
  6. Fordel mazarinmassen på tærtebunden og læg æbler og brombær ovenpå. Tryk dem lidt ned i mazarinen og drys med sukker. Bag tærten 45-60 min. afhængigt af tykkelsen på mazarinmassen.
  7. Server tærten lun eller afkølet med cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis.