Æblestrudel med creme
SPONSORERET indhold

Æblestrudel med creme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Klassisk dessert med æble og creme.

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
06. sep. 2013 | Opskrift | Hjemmet
(4-6 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 45 min.
Bage/kogetid: ca. 25 min.
Ikke fryse-egnet
75 g hvedemel
2-3 spsk æg (sammenpiskede)
½ tsk citronsaft
ca. ½ dl vand (lunkent)
et lille drys fint salt
Kagecreme:
2 æg
2 spsk sukker
1 spsk majsstivelse (maizena)
2½ dl mælk (evt. halvdelen piskefløde)
½ vaniljestang (kornene og stangen)
Tilbehør:
æble (tynde både)
Pynt:
citronmelisse

  1. Sigt melet og lav en fordybning i midten. Kom æg, citronsaft, vand og salt i og bland det med en gaffel. Saml den til en blød kugle.
  2. Drys mel på bordet og ælt dejen meget grundigt, evt. på røremaskine.
  3. Læg et stort stykke bagepapir drysset med mel på bordet og rul dejen så tynd som muligt med en kagerulle til en firkant. Lad den hvile med et viskestykke i ca. 15 min.
  4. Creme: Pisk æg og sukker sammen i en gryde. Pisk majsstivelse og mælk i sammen med vaniljekornene og den flækkede vaniljestang. Bring cremen i kog under konstant piskning og kog i 2-3 min.
  5. Kom mel på hænderne og stræk dejen forsigtigt, til den måler ca. 25 x 25 cm.
  6. Smør cremen på ca. 2⁄3 af dejen i et jævnt lag og tril sammen som til en roulade. Bag i ca. 20 min. ved 175 grader.
  7. Servér friskbagt cremestrudel med skiver af æble og pynt med citronmelisse.