Lav en lækker æbletærte med flettet låg og marcipanfyld
SPONSORERET indhold

Æbletærte med flettet låg og marcipanfyld

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En klassisk æbletærte med den skønneste mandel-marcipan-creme. Server lun med koldt flødeskum, og nyd en ægte himmerigsmundfuld.

Af: Cecilie Svesson Foto: Lars Ranek
29. aug. 2019 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

Her skal bruges en tærteform med løs bund på 26 cm i diameter.

Mørdej:
450 g hvedemel
50 mandelmel
150 g flormelis
300 g koldt smør
2 bægre pasteuriserede blommer

Fyld:
100 g revet marcipan
100 g blødt smør
100 g sukker
1 stort æg3 mellemstore syrlige æble i tynde både

Sådan laver du æbletærte:

Mørdej:
1. Smør tærteformen med fedtstof. Bland mel, mandelmel og flormelis i en skål. Skær smørret i tern, og smuldr det med melet, til du har en blanding, som ligner grov rasp.

2. Tilsæt æggeblommer, og ælt hurtigt dejen sammen, til den er ensartet. Læg dejen i en lufttæt beholder, eller pak den ind i film, og læg den på køl i 30-45 minutter.

3. Tænd ovnen på 180 grader. Rul halvdelen af dejen ud på et meldrysset bord til en tykkelse på 3-4 mm, og læg mørdejen over i formen. Tryk forsigtigt siderne ind, og kør en kagerulle over formen, så det overskydende dej fjernes.

4. Prik med en gaffel i bund og sider, og bag den i 12-15 minutter, til den er let gylden. Tag den ud af ovnen, og lad den køle helt ned.

Fyld:
5. Pisk marcipan med smør, sukker og æg, til cremen er luftig. Fordel cremen ud over den forbagte bund, og læg æblebådene ovenpå. Rul resten af dejen ud til 4 mm's tykkelse, og skær 10 strimler på 2 ½ cm's bredde og 25-30 cm's længde.

6. Læg først 5 strimler på langs, og fold nr. 2 og 4 tilbage. Læg en strimmel øverst på tværs og fold de to strimler ind over. Fold nr. 1, 3 og 5 tilbage og læg en strimmel mere på tværs. Fold 1, 3 og 5 ned over, og fold strimmel 2 og 4 tilbage. Fortsæt således med alle fem tværgående strimler.

PRØV OGSÅ: Hindbærhjerter med hjemmelavet krymmel

7. Skær den overskydende dej som stikker ud over formen af. Rul en pølse af dej på ½ cm's tykkelse, som kan nå hele vejen rundt om formen, og læg rundt i kanten. Tryk den ned med en gaffel, så der dannes et rillemønster hele vejen rundt.

8. Bag tærten ved 180 grader i midten af ovnen i 30 min. Hvis mørdejen bliver mørk undervejs, så læg et stykke bagepapir over. Tag tærten ud, og lad den køle ned, før den tages ud af formen.

9. Server med koldt flødeskum eller en skefuld cremefraiche.

Anbefalet til dig