Æbletærte med tranebær
SPONSORERET indhold

Æbletærte med tranebær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Prøv en vaskeægte amerikansk specialitet: æbletærte med tranebær. Du kan også vælge at servere frugten i sprøde tærteskaller.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
26. okt. 2012 | Opskrift | Hjemmet
1 tærte, 8-10 personer

Ingredienser

Tærtedej:
350 g hvedemel
1⁄2 tsk salt
150 g smør (koldt)
1 dl vand (koldt)
Fyld:
1 citron (usprøjtet)
200 g sukker
4 spsk mel
6-8 æbler (skrællede, små tern)
150 g tranebær (friske eller frosne)
75 g tranebær (soltørrede)
25 g smør
Tilbehør:
Piskefløde, cremefraiche eller vaniljeis

  1. Bland mel og salt og hak det kolde smør i (brug evt. en foodprocessor). Saml hurtigt dejen med koldt vand og del den i 2 stykker. Rul den ene portion ud og læg den i en dyb tærteform (22-24 cm) og stil den i køleskabet.
  2. Rul den anden portion ud, læg den på et stykke bagepapir og sæt den i køleskabet. Tænd ovnen på 220 grader.
  3. Riv citronskallen fint og vend den sammen med sukker og mel. Vend æbler og de to slags tranebær i og bred fyldet ud i tærtebunden. Fordél små smørklatter over.
  4. Skær den anden portion dej i strimler og læg dem over fyldet på kryds og tværs, så de danner et gitter. Sæt tærten på en bageplade med bagepapir midt i ovnen i 10 min. Skru ned til 180 grader og lad tærten bage yderligere ca. 45 min. Stil tærten til afkøling på en rist.
  5. Servér den lun eller afkølet med flødeskum, cremefraiche eller vaniljeis.