En lækker og let måde at udnytte et andebryst på.
SPONSORERET indhold

Andebryst med stegt julesalat, appelsin og granatæble

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En lækker og let måde at udnytte et andebryst på.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
22. dec. 2014 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

2 julesalater
1 appelsin
½ granatæble
1½ spsk olivenolie
salt, peber og lidt citronsaft
1 spsk finthakket skalotteløg
bladene af 1-2 kviste estragon
stegt andebryst – 3-4 skiver pr person.

Sådan laver du andebryst med stegt julesalat, appelsin og granatæble

Halvér julesalaten på langs. Pil eller skær skræl af appelsinen, halvér den, og skær den i skiver. Bank kernerne ud af granatæblet ved at give det nogle slag på skallen med en træske. Hold det halve granatæble hen over en skål, og bank det i bunden, til alle kernerne er drysset ud.

Opvarm en pande med lidt olivenolie, og steg julesalaten 2-3 min. på hver side – krydr med salt, peber og citronsaft. Kom julesalaten på en tallerken, og drys med skalotteløg, estragon, appelsin, granatæblekerner og skiver af stegt andebryst, og server brød til.

PRØV OGSÅ: Sprød rødkålssalat med honning, ingefær og æble