Opskrift på chili-burger med bacon
SPONSORERET indhold

Chiliburger med grove pommes frites og urtemayonnaise

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Selvom du lever sundt, skal der være plads til en burger i ny og næ. Gå efter de bedste råvarer og lav din burger selv - her får du en opskriften skøn chiliburger af Frantz Maurice Scott Lundby.

Af: Redaktionen Foto: Chris Tonnesen
09. sep. 2016 | Opskrift | ALT for damerne
Chili-burger til 4 personer

Ingredienser

5 bagekartofler med skræl (1250 g)
2 spsk olivenolie
2 spsk tørret rosmarin
salt og peber
200 g salatmayonnaise
2 spsk friske krydderurter efter eget valg
800 g hakket oksekød
150 g bacon
4 burgerboller
4 spsk chilimayonnaise
4 blade hjertesalat
2 tomater, skåret i skiver
¼ agurk, skåret i skiver
1 rødløg, skåret i ringe
4 spsk jalapeno-relish

Sådan laver du chiliburger med grove pommes frites

  1. Skær kartoflerne til grove pommes frites. Læg dem på en bageplade, og vend olivenolie og tørret rosmarin i. Steg dem i ovnen i ca. 35 minutter ved 225 grader. Krydr dem med salt og peber. 
  2. Bland salatmayonnaise med 2 spsk hakkede krydderurter. Form farsen til 4 burgerbøffer, krydr med salt og peber. Steg dem på en pande (eller grillpande).
  3. Steg baconen sprød, og læg den på fedtsugende papir. Lun burgerbollerne i ovnen ved 200 grader i ca. 3 minutter. Smør dem med chilimayonnaise, og fyld dem med salat, burgerbøf, bacon, tomat, agurk, rødløg og jalapeno-relish.
  4. Server chiliburgerne med grove rosmarin-pommes frites og urtemayonnaise.