Côte de boeuf med bearnaise
SPONSORERET indhold

Côte de boeuf med bearnaise

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Oh, hvilket stykke kød, en hyldest til oksen og slagteren, der har forstået at modne denne gigantiske skyskraberbøf til perfektion.

Af: Hélène Wagn Foto: Ditte Ingemann
13. dec. 2014 | Opskrift | ALT for damerne
Côte de boeuf med bearnaise til 3-4 personer | Total: 45 min

Ingredienser

2 spsk olivenolie
1 tyk côte de boeuf, ca. 1,5 kg
salt og peber

Bearnaise:
3 spsk æble- eller vineddike
3 skalotteløg, finthakkede
1 spsk kørvel, finthakket
1-2 spsk estragon, finthakket
salt og peber
2 spsk koldt vand
2 æggeblommer
150 g smør, skåret i skiver
1 spsk citronsaft

Sådan laver du côte de boeuf med bearnaise

1. Varm olien op i en stor pande, og brun kødet 1-2 minutter på begge sider. Stik ikke i kødet, når du vender det, brug en spatel. Krydr med salt og peber.


2. Læg kødet på ovnens rist, og steg det færdigt i en 180 grader varm ovn med et fad nedenunder til at opfange kødets saft og fedt. Det skal have ca. 25 minutter.

3. Lav bearnaisen imens: Kom eddike, skalotteløg, 1 spsk krydderurter, salt og peber i en lille gryde, og kog det ind, til næsten al væden er fordampet. Afkøl gryden med indholdet.

4. Kom koldt vand og æggeblommer i den lille gryde, der er sænket ned i en større gryde med vand lige under kogepunktet. rør straks i gryden, og tilsæt smør, skive for skive, under konstant omrøring. når al smørret er brugt op, krydres saucen med citronsaft, resten af krydderurterne, salt og peber. Saucen skal holdes varm, men må endelig ikke koge, så skiller den.

5. Tag kødet ud af ovnen, krydr med salt og peber, og lad det hvile 5 minutter, pakket ind i folie.

6. Skær kødet i skiver, dryp lidt af skyen fra ovnfadet over, og server det med den varme bearnaisesauce.

PRØV OGSÅ: Fransk omelet med svampe