And a la Price
SPONSORERET indhold

John Prices opskrift på andesteg: And a la Price

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Skal der andesteg på bordet Mortens aften, er John Prices berømte kogte og stegte and et godt bud.

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
05. nov. 2019 | Opskrift | Hjemmet
(4-5 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 40 min.
Koge- og stegetid: Ca. 1½ time
Ikke fryse-egnet

Ingredienser:
1 and på ca. 3000 g
salt og peber
1 stor klase grønne druer (helst muscatdruer)

Sovs:
3 spsk smør
3 spsk mel
½ liter af suppen
evt. kulør
salt og peber

Safranris:
2 mellemstore løg (finthakkede)
50 g smør
2 spsk olie
4 dl ris (til løse ris)
1 glas hvidvin
4-6 safrantråde
ca. 1 liter suppe

„Mine damer og herrer! På utallige opfordringer fra nær og fjern får De min opskrift på and, som jeg tilbereder på min helt egen måde. Opskriften vakte tvivl og forbavselse første gang, den kom frem, men den er nu endt med at være til glæde og fornøjelse for mange“

  1. Gnid anden indvendigt med salt og peber og fyld den med de skyllede, afribbede druer. Sy anden tæt og sirligt sammen og kom den i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, som lige dækker. Kog anden – ja, den skal koges – under låg i ca. 1 time, alt efter størrelse.
  2. Tag anden op af gryden og gem suppen, den skal bruges til sovsen og til risene. Læg anden i et ovnfast fad med brystet opad, og sæt den i ovnen ved 250 grader. Steg anden, til den er gyldenbrun – det varer 15-20 min.
  3. Sovs: Smelt smørret i en gryde og rør melet i. Rør, til blandingen gyldner let. Spæd med kogende suppe. Smag til og tilsæt evt. kulør, hvis det er nødvendigt.
  4. Safranris: Smelt smørret i en gryde, og lad de hakkede løg snurre klart heri. Rør risene i og rør om, til risene er klare. Tilsæt koghed suppe lidt ad gangen.
  5. Når risene er møre, tilsættes safran, der er udrørt i lidt suppe. Smag risene til, måske skal de have lidt salt.
  6. Del anden i portionsstykker og anret den på et fad sammen med druerne. Server safranrisen til.