Anderillettes med rodfrugter
SPONSORERET indhold

Anderillettes med rodfrugter

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

<br><br>Sværhedsgrad: Middel<br> Tidsforbrug: 12 timer, heraf arbejdstid: 45 min.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Mikkel Adsbøl
20. dec. 2013 | Opskrift | Hendes Verden
(6 pers.)

Ingredienser

2 andelår
2 fed hvidløg
1 løg
1 persillerod
1 gulerod
1 dl hvidvin
1 laurbærblad
1 tsk. timian
salt, peber
Tilbehør:
cornichoner
oliven
flute
evt. en grøn salat med dampede rosenkålsblade med en olie-eddike-sennep-dressing over.

  1. Brun andelårene i en gryde. Hak hvidløgsfeddene fint. Skær løg, persillerod og gulerod i meget små tern. Svits kort grønsagerne med i gryden. Kom hvidvin, laurbærblad og timian i gryden, og kog op. Hæld vand over, så det lige dækker. Krydr med salt og peber.
  2. Kog andelårene ca. 3½ time, til de er meget møre. Pil kødet fra benene, og kasser skindet.
  3. Riv kødet i trevler med et par gafler i en skål. Kog lagen ind til 1½ dl, og kom den over kødet i et syltetøjsglas eller en porcelænsform. Smag til med salt og peber. Pres det hele godt sammen. Stil anderilletten koldt natten over.