Opskrift på arme pandekager
ALT for damerne

Opskrift på arme pandekager

Sprød favorit: Arme pandekager

Dette er en hybrid mellem pandekager og arme riddere, om man vil. Søde, lækre pandekager gjort kanelsøde og ekstra sprøde. Jeg er kæmpefan og spiser dem hjertens gerne til morgenmad, selvom nogle nok ville betragte dem som dessert.

Af 21.apr.2016 Mad

Ca. 10 pandekager

Pandekager:
50 g mel
10 g sukker
1 nip salt
2 æg
150 ml mælk
smør (til stegning)

Kanelsukker:
2 æg
100 ml mælk
10 spsk sukker
2 spsk stødt kanel

Sådan gør du

Af Maja Ambeck Vase

Pandekager: Kom mel, sukker, salt og æg i en skål, og pisk det godt sammen. Tilsæt mælk under piskning. Pisk, til dejen er fri for klumper.
Bag tynde pandekager på en varm pande – i godt med smør.

Kanelsukker: Pisk æg og mælk sammen i et lavt fad, og bland sukker og kanel sammen i en lille skål. Dyp en pandekage i æggeblandingen, og giv den et godt skud kanelsukker. Kom pandekagen tilbage på den ­varme pande, og steg den et øjeblik, så sukkeret karamelliserer (uden at blive sort). Gentag med resten af pandekagerne.

Tip: Top meget gerne de arme pandekager med en gavmild kugle vaniljeis.

Henter...