Ærtesalat
SPONSORERET indhold

Ærtesalat med blid gedeost

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Servér salaten med ristet rugbrød, eller spis den til helstegt kylling, stegt fisk eller til en plukket, røget makrel.

Af: Louisa Lorang Foto: Anders Schønnemann
19. jun. 2014 | Opskrift | ALT for damerne
2-4

Ingredienser

Dressing:
¼ dl citronsaft
1 spsk flydende honning
3 spsk olivenolie
salt

Salat:
1 bundt forårsløg
3 dl bælgede ærter
3 håndfulde ærteskud

Topping:
100 g blød gedeost

Sådan gør du

Rør citronsaft, honning og olivenolie sammen, og smag dressingen til med salt. Snit forårsløgene i tynde skiver. Vend forårsløg, ærter og ærteskud med dressingen lige inden servering.

Anret det hele på et fad, og top med gedeost og et par dryp honning.

Servér straks.

TIP! Er du slet ikke til gedeost, kan du bruge en blid, blød fetaost.


PRØV OGSÅ: Sæsonens ultimative spise: 5 lækre retter med asparges