SPONSORERET indhold
Asiatisk bøf med grøn karry og ris
Stærke krydderier passer godt sammen med sød cremet kokosmælk, som vi kender det fra asiatiske retter. Her har vi stegt en god bøf og serverer den med ris og en skøn stærk sovs.
4 personer
Ingredienser
Arbejdstid: 30 min.
Stege/kogetid: ca. 30 min. (afhængig af ristype)
4 oksebøffer (f.eks. engelske bøffer eller entrecôte)
4 spsk olie (neutralt smagende)
3-4 tsk groft salt og peber
1 aubergine (tern)
2 snackpeberfrugter (tern)
1 grøn peberfrugt (tern)
1 spsk grøn karrypasta
1 dåse kokosmælk
1 spsk fiskesovs (eller sojasovs)
Drys: 15-20 blade thaibasilikum
Tilbehør: fuldkornsris og 1 lime (4 stykker)
- Bøffer: Varm halvdelen af olien på en pande, til det er brunt. Brun kødet hurtigt på begge sider. Krydr med salt og peber. Skru ned til middel varme og steg bøfferne færdige (ca. 3 min. på hver side).
- Steg aubergine og peberfrugter ved god varme i resten af olien. Tilsæt karrypasta og kokosmælk. Kog i ca. 5 min., til grønsagerne er møre. Smag til med fiskesovs eller sojasovs.
- Fordél grønsagsblandingen på tallerkner og læg en bøf ovenpå. Drys med basilikumblade og servér med ris og lime.