Asparges med rejer og hollandaisesovs
SPONSORERET indhold

Asparges med rejer og hollandaisesovs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Arbejdstid: ca. 20 min. Kogetid: 12-15 min. Ikke fryse-egnede

23. jun. 2011 | Opskrift | Hjemmet
2 personer som frokostret eller let middagsret

Ingredienser

300-400 g hvide asparges
75-100 g fjordrejer (pillede)
Hollandaisesovs:
4 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
2 spsk citronsaft
200 g smør (smeltet)
salt og friskkværnet
hvid peber
Drys:
Purløg (klippet)
Tilbehør:
Citron (både) og nye pillekartofler eller godt hvedebrød

  1. Skræl aspargesene fra hovedet og nedad. Bræk den nederste, træede del af og kog dem i letsaltet vand i 5-8 min. afhængigt af tykkelsen.
  2. Tag aspargesene op med en hulske og lad dem dryppe af på et rent klæde.
  3. Hollandaisesovs:
  4. Pisk æggeblommerne med citronsaft og salt i en skål over vandbad.
  5. Hvis man er hurtig til at piske, kan det gøres over svag varme direkte på blusset. Pisk, til æggemassen er tyk og cremet.
  6. Tag gryden fra varmen og hæld det smeltede smør i – først dråbevist og derefter i en tynd stråle.
  7. Hæld sovsen i en skål og smag til med salt og peber.
  8. Servér de friskkogte asparges med den lune sovs, drys med rejer og purløg og giv citron og kartofler eller brød til.