Baconburger
SPONSORERET indhold

Baconburger

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Prøv en klassisk baconburger med HP-sovs.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
19. apr. 2012 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 20 min.
Stegetid: 15 min.
Ingredienser:
500 g hakket oksekød (8-10% fedt)
1 skive lyst brød
2 spsk mælk
1-2 tsk HP-sovs (eller engelsk sovs)
150 g bacon (i skiver)
salt og peber
Endvidere:
4 burgerboller
4 spsk mayonnaise
4-8 salatblade
1-2 tomater (i skiver)

  1. Skær skorperne af brødet og riv det i små stykker. Mos det sammen med mælken og ælt massen i kødet sammen med HP-sovs, salt og peber.
  2. Del farsen i 4 portioner og form dem til bøffer.
  3. Steg baconskiverne sprøde på en pande og lad dem dryppe af på køkkenrulle.
  4. Steg nu bøfferne på panden 4-5 min. på hver side.
  5. Rist bollerne let og smør dem med mayonnaise.
  6. Læg dem sammen med salat, tomat, bøffer og bacon.