Opskrift på bagte blommer med sprøde kanelkager og vaniljeis
SPONSORERET indhold

Bagte blommer med sprøde kanelkager og vaniljeis

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Desserten er rød som kærligheden og krydret med kanel og ingefær.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
20. feb. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
2

Ingredienser

Sprøde kanelkager:
150 g blødt smør
100 g flormelis
kornene af ½ vaniljestang
1 æg
275 g mel
1 tsk revet citronskal
1½ tsk stødt kanel + lidt stødt kanel til drys
1½ tsk frisk revet ingefær

Bagte blommer:
4 blommer
½ vaniljestang
50 g rørsukker
½ tsk citronskal
god vaniljeis

Sådan laver du bagte blommer

Kanelkagerne:

Pisk smør, flormelis, vaniljekorn og æg sammen, indtil det er hvidt og luftig.

Rør melet i dejen og dejen, og ælt den sammen med citronskal, kanel og ingefær.

Rul dejen til en pølse, pak den ind i bagepapir og læg den i køleskabet ca. 1 time.

Skær dejen i aflange skiver på skrå af ca. 2 mm. Placer kagerne på bageplade med bagepapir og drys med lidt kanel. Bag kagerne i ovnen ca. 8-10 min ved 175 grader til de er gyldne. (Kagerne bliver sprøde bliver de når de er afkølet).

Bagte blommer:

Halvér blommerne og tag stenen ud. Læg blommerne i et ovnfast fad.

Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekornene ud og mas den sammen med lidt sukker på et spækbræt. Bland vaniljekornene sammen med citronskal og resten af rørsukkeret. Drys sukkerblandingen over blommerne og bag dem 20-25 min ved 200 garder.

Servér de bagte blommer med en skefuld god vaniljeis og sprøde kanelkager.