Nemt bananbrød med chokolade og havregryn
SPONSORERET indhold

Bananbrød med hvid chokolade

Lækkert bananbrød med havregryn, kokos og chokolade. Bananbrødet er en sundere udgave af banankagen - her med masser smag fra kardemomme, ingefær og kokos.

Foto: Tia Borgsmidt
03. jan. 2022 | Opskrift | BoligLiv

Bananbrød med hvid chokolade

Tid: ca. 20 min. plus bagetid
(Ca. 12 skiver)

3 modne bananer
75 g smør
2 æg
200 g brun farin
75 g havregryn
75 g hvedemel
50 g kokosmel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. kardemomme
1 tsk. stødt ingefær
¼ tsk. flagesalt
50 g valnødder
50 g rosiner
100 g hvid chokolade

1. Tænd ovnen på 180 grader. Mos bananerne med en gaffel. Smelt smørret, og afkøl. Pisk æg med brun farin i ca. 10 min.

2. Bland havregryn med mel, kokos, bagepulver, krydderier og salt, og vend melblandingen i æggemassen sammen med smørret.

3. Tilsæt moste bananer, hakkede nødder, rosiner og hakket chokolade.

4. Fordel dejen i en rugbrødsform, ca. 10 x 30 cm foret med bagepapir, og bag brødet nederst i ovnen i ca. 50 min. Mærk efter med en kødnål, om det er bagt. Hænger der dej ved, bages brødet lidt længere tid.

5. Afkøl ca. 10 min. i formen, inden det forsigtigt vendes ud og afkøles på en bagerist.



► SE OGSÅ: Bananmuffins med citronverbena og chiafrø
► SE OGSÅ: Go bananas: Fem søde sager med banan
► SE OGSÅ: Marmoreret banankage

Anbefalet til dig