Opskrift på biksemad med spejlæg
SPONSORERET indhold

Biksemad de luxe med roastbeef & spejlæg

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Nem og lækker biksemad, som du hurtigt kan lave med en rest roastbeef, lidt kartofler og løg. Den skønne biksemad serveres selvfølgelig med et spejlæg eller to på toppen.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Tia Borgsmidt
02. okt. 2017 | Opskrift | Hendes Verden
Biksemad til 4 personer | Total: 20 min

Ingredienser

750 g kogte, kolde faste kartofler
300 g rest af roastbeef
2 løg
1 persillerod
15 g smør og 1 spsk. olie
salt og peber

Spejlæg:
10 g smør
4 æg
bredbladet persille

Tilbehør:
rugbrød, ketchup, sennep og worchestershiresauce

Sådan laver du biksemad

1. Skær kartoflerne og kødet i tern. Skær løgene og skrællet persillerod i små tern.

2. Varm en pande op med smør og olie. Steg kartofler, roastbeeftern, løg og persillerod ved jævn varme, til det er gyldent og gennemstegt. Vend rundt i retten med en spatel under stegningen. Smag til med salt og peber.

3. Varm en slip let-pande op med smør. Når smørret er smeltet og gyldent, slår du æggene ud et ad gangen i en kop. Hæld dem forsigtigt over på panden. Steg dem ved svag varme, til hviderne er stive. Læg spejlæggene over biksemaden ved servering. Pynt med godt skyllet og afdryppet persille.

Anbefalet til dig