Røde fløjlskugler med hvid chokolade
SPONSORERET indhold

Røde fløjlskugler med hvid chokolade

Vi drømmer om disse røde fløjlskugler med hvid chokolade...

Foto: Trine Thorsen
13. jan. 2016 | Opskrift | BoligLiv


Røde fløjlskugler med hvid chokolade
(12 store eller 24 små)

225 g blødt smør
500 g sukker
2 store æg
1 spsk. kakaopulver
rød frugtfarve
315 g hvedemel
1 tsk. salt
½ tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
2,5 dl kærnemælk

Creme:
225 g blødt smør
450 g cream cheese
½ tsk. vaniljesukker
500 g flormelis
hvid chokolade til overtræk

1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Pisk smør og sukker sammen, og pisk æggene i et ad gangen. Rør kakao og rød frugtfarve i dejen, til det har en fin farve. Prøv dig lidt frem med frugtfarven.

2. Bland mel, salt, bagepulver og vaniljesukker i en skål, og rør det i dejen sammen med kærnemælk.
 
3. Hæld dejen i en smurt bradepande eller springform, og bag i 20-25 minutter, eller indtil du kan stikke en tandstik i, uden at der hænger dej ved. Lad kagen afkøle.

4. Rør smør, cream cheese og vanilje sammen, og pisk flormelis i, til konsistensen er cremet og luftig.

5. Når kagen er helt afkølet, smuldres den i en skål. Bland cremen i lidt ad gangen, og ælt den sammen med kagekrummerne, indtil du har en klæg masse, der kan trilles til kugler. Sæt kuglerne på en plade med bagepapir, og stil dem køligt i mindst to timer.

6. Smelt chokoladen over vandbad, og dyp kuglerne deri. Lad dem tørre helt inden servering.

TIP
Har du en rest sandkage eller lign. kage tilovers en dag, kan det fryses og bruges som kagekrummerne i denne opskrift. Lav da blot cremen, og tilsæt rød frugtfarve, inden du triller kuglerne.



► SE OGSÅ:Citron cupcakes
► SE OGSÅ:Citron cookies med puddersne
► SE OGSÅ:Citronmåne Fra Emmerys