Boller i selleri med æble og perlebyg
SPONSORERET indhold

Boller i selleri med æble og perlebyg

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Mikkel Adsbøl
29. sep. 2014 | Opskrift | Hendes Verden
4 personer

Ingredienser

400-500 g hakket svinekød, maks. 10 % fedt
2 spsk. friskrevet løg
1 dl mælk
1 æg
3 spsk. hvedemel
1¼ tsk. salt
peber
Til kogning:
1½ l vand
1½ tsk. salt
1 tsk. bouillonpulver, fx Oscars
Sauce:
20 g smør
2 spsk. hvedemel
3 dl bouillon fra kogningen af bollerne
2 dl letmælk
1 lille selleri, ca. 400 g renset vægt
salt og peber
Desuden:
200 g perlebyg
2 æbler
½ rødløg
15 g smør
salt, peber
Pynt:
hakket persille
Tilbehør:
kogte grønne bønner eller en grøn salat

  1. Rør ingredienserne til farsen sammen. Bring vand, salt og bouillon i kog i en gryde. Form boller med en barneske, og småkog dem i bouillonen ca. 8 min. Tag dem op med en hulske, og afdryp dem i en sigte. Gem bouillonen.
  2. Skræl sellerien, og skær den i ½ cm tykke tern, ca. 2 x 2 cm.
  3. Smelt smørret i en gryde, og udrør hvedemelet heri. Tilsæt siet varm bouillon lidt ad gangen under omrøring. Rør mælken i. Kom selleriternene i. Småkog jævningen ca. 5 min., mens du rører hele tiden. Kom kødbollerne i. Varm igennem, og smag til med salt og peber.
  4. Kog perlebyggen efter anvisning på emballagen. Skær æblerne i 1 cm tykke både. Skær løget i tynde både. Svits æblebåde og løg på en pande i smør, til æblerne er gyldne og løget blødt. Krydr med salt og peber. Fordel blandingen over retten, og pynt med hakket persille.
  5. Server boller i selleri sammen med perlebyg og bønner.