Bollerne som alle kender
SPONSORERET indhold

Bollerne som alle kender

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Disse boller er helt enkle, men de er bagt som små kranse og pyntet med en sød blomst, og så er de alligevel noget særligt.

Af: Karen Hare Foto: Mikkel Adsbøl
03. okt. 2013 | Opskrift | Hendes Verden
Ca. 18 stk.

Ingredienser

50 g smør
2½ dl mælk
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
1 æggeblomme
40 g gær
evt. ½ tsk. stødt kardemomme
ca. 450 g pizzamel
1 æggehvide til pensling
Pynt:
2½ dl piskefløde
1½ dl flormelis
lidt varmt vand
evt. gul levnedsmiddelfarve

  1. Smelt smørret, hæld mælken i gryden og vent, til det hele er fingervarmt.
  2. Bland sukker, salt, æggeblomme, smuldret gær og evt. kardemomme i dejfadet, tilsæt mælken, og rør væsken klumpfri. Drys ca. ¾ af melet i væsken, mens du rører med håndmikserens dejkroge. Drys lidt mere mel over dejen, og fortsæt med at ælte med lette håndbevægelser. Når dejen er klar, dækkes den til og sættes til hævning et lunt sted.
  3. Tryk dejen ud i 1-2 lange pølser, lidt tykkere end et kosteskaft, og skær den i passende stykker. Tril dem til boller med håndfladen, og læg dem på pladen med 2-3 cm’s afstand i små kranse. Lad dem efterhæve en god halv time.
  4. Pisk æggehviden let med en gaffel, og pensl bollerne to gange, når de er ved at gro sammen.
  5. Bag bollerne ved 210 gr. i ca. 12 min. De skal være bløde og lækre at bide i.
  6. Bollerne pyntes med lidt udrørt glasur: blomster, børnenes navne, små prikker – mulighederne er mange.