Bolognese
SPONSORERET indhold

Bolognese

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Vi har lavet klassikeren over dem alle med lidt flere grønsager end normalt, men den er stadig lækker.

Af: Vibeke Lehn
31. maj. 2013 | Opskrift | Fit living
4

Ingredienser


3 stilke bladselleri
2 gulerødder
1 courgette
½ spidskål
2 hakkede løg
2 fed finthakkede hvidløg
1 spsk olivenolie
1 laurbærblad
tyndtskåret skal af ½ øko-citron
250 g hakket, magert kalve- og
flæskesmåkød
7 dl Polpa di Pomodoro (tomatsovs)
salt, friskkværnet peber
500 g frisk fuldkornspasta,
f.eks. tagliatelle
125 g sugarsnaps
fintsnittet bladselleritop
sprød hjertesalat
persille til pynt

Sådan gør du:

Skær alle grønsager i små tern. Varm olien i en stor gryde eller sauterepande og sauter alle grønsager heri med laurbærblad og citronskal. Tilsæt det hakkede kød og rør med en gaffel, så det får en lidt grynet konsistens.

Lad kødet blive gyldent, hæld tomatsaucen over og lad det hele snurre under omrøring i ca. 20 minutter. Spæd evt. op med lidt mere væde i form af vand eller bouillon. Smag retten til med salt og peber. Kog pastaen efter anvisningen på pakken, afdryp og vend den i ragouten sammen med de snittede sugarsnaps. Varm retten godt igennem og server med et drys
hakket bladselleritop og masser af sprød hjertesalat.

Energi pr. person: 680 kcal, fedt 14%, protein 21%, kulhydrat 65%