Bønnesuppe
SPONSORERET indhold

Bønnesuppe med yoghurt og koriander

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det lyder måske ikke så sexet, men det er faktisk superhurtigt og virkelig skønt at lave suppe på en pose (eller dåse) bønner. Og topper du den med chili, avocado og lidt kærlighed, ser den også fan­tastisk lækker ud. Bemærk, bønnernes vægt er kogt vægt. En opskrift af Louisa Lorang.

Af: Redaktionen
21. jan. 2016 | Opskrift | ALT for damerne
Hovedret til 3-4

Ingredienser

Suppe:
1 løg
2 fed hvidløg
1 håndfuld korianderstilke
3 spsk olivenolie
1 spsk smør
2 tsk knust spidskommen
500 g sorte bønner, kogte
3 dl mosede tomater
½ liter urtebouillon eller vand
salt

Topping:
1-2 avocadoer
lidt limesaft
tyk yoghurt
plukket koriander
grøn chili, skåret i tykke skiver

Sådan gør du

Suppe: Hak løg, hvidløg og korianderstilke, og sauter det i olivenolie og smør i en varm gryde. Det skal ikke tage farve. Kom spidskommen, bønner, mosede tomater og bouillon ved, og lad suppen koge i 20-25 minutter.

Blend den med en stavblender (eller lad være). Smag til med salt.
Topping: Skær avocadoerne i tern, og vend dem med limesaft. Anret suppen, og top med yoghurt, avocado, koriander og chili, og server straks, gerne med ekstra lime og evt. en sprød salat eller groft brød eller tortillaer til.