Brombær med luksuskrymmel
SPONSORERET indhold

Brombær med luksuskrymmel

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Denne drøm af en kage er rig på sunde fedtstoffer fra nødder og rapsolie, som indeholder meget monoumættet fedt − det er vigtigt for dig, der vil af med mavefedtet. Monoumættet fedt, som brombærkagen er fuld af, øger insulinfølsomheden ligesom motion, hvilket betyder, at du bliver bedre til at bruge fedt som energi i stedet for at lægge det på lager. Her får du opskriften på den lækre 'slankekage' med brombær:

Af: Majbritt Louring Engell Foto: Maria Nørregaard
25. jul. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
16

Ingredienser

100 g flydende oliemargarine med rapsolie
2 æg
75 g Sødebagemiddel, f.eks. BageSød
50 g hvid hvedemel
75 g mandelmel
1 tsk vaniljepulver

50 g hasselnødder
50 g mandler
150 g sukkerfri marcipan
1 plade sukkerfri hvid chokolade (Cavalier)
50 g mandelmel
50 g flydende oliemargarine med rapsolie
1 tsk flydende sødemiddel, f.eks. PerfectSød

300 g brombær, frosne eller friske
evt. lidt skyr eller cremefraiche

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    200 Kcal

Sådan gør du

  1. Kagebund: Smelt smørret. Pisk æggene sammen i en skål. Hæld smørret i æggene. Rør vaniljepulver, BageSød, mandelmel og hvid hvede sammen. Vend melblandingen i æg og smør med en dejskraber.
  2. Hæld dejen i en firkantet form (ca. 18 x 22 cm) foret med bagepapir. Forbag bunden i 15 min ved 175 grader varmluft. Imens bunden forbager, forberedes krymmel.
  3. Krymme/topping:  Hak nødderne og mandlerne groft. Riv marcipanen på et rivejern. Hak chokoladen. Rør nødder sammen med mandelmel, smør/flydende Kærgården, sødemiddel, marcipan og hvid chokolade.
  4. Tag bunden ud af ovnen, og fordel brombærrene oven på bunden. Spred krymlen ud over kagen, og bag i ca. 15 min ved 175 grader varmluft.
  5. Servér kagen lun eller afkølet − evt. med halvt skyr og halvt cremefraiche på toppen.

TIP: Du kan både bruge friske og frosne brombær eller andre lækre sommerbær.

[200 kcal pr. portion]