Brownie med fudge
SPONSORERET indhold

Brownie med fudge

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Den enkle brownie fungerer i denne opskrift som bund. På toppen er blød karamelfudge med ristede cashewnødder, så der er lidt at tygge på.

Af: Katrine Klinken Foto: Line Falck
01. jun. 2016 | Opskrift | Hjemmet
Ca. 20 stk. | Total: en time

Ingredienser

Brownie med fudge

 

Arbejdstid: 1 time
Bagetid: ca. 30 min.
Kogetid: ca. 30 min.
Hviletid: mindst 1 time
200 g mørk chokolade
125 g smør
2 æg
125 g brun farin
50 g hvedemel


Drys:
125 g cashewnødder (usaltede)
Fudge (blød karamel):
2 dl piskefløde
175 g sukker
175 g sirup (ca. 1⅓ dl)
et lille drys salt
175 g smør (koldt)

Sådan laver du brownie med fudge

  1. Brownie: Hak halvdelen af ­chokoladen. Smelt den anden halvdel af chokoladen med smør i en skål over vandbad.
  2. Pisk æg og farin ­skummende med en håndmikser. Drys mel igennem en si i æggeblandingen, og vend det sammen med en dej-skraber. Rør gradvist den smeltede chokoladeblanding i og derefter den hakkede chokolade.
  3. Beklæd en bageform (25x15 eller 20x20 cm) med bagepapir. Fordél dejen heri, og glat overfladen med en dejskraber.
  4. Bag kagen i ca. 30 min. i midten af ovnen ved 175 grader.
  5. Drys: Rist cashewnødderne gyldne på en bageplade med bagepapir i ovnen i ca. 10 min.
  6. Fudge: Hæld fløde, sukker, sirup og salt i en stor tykbundet gryde. Bring blandingen i kog under omrøring. Kog uden låg i 20-30 min. Rør jævnligt. Kog til cremet konsistens. Kog, til fudgen er 125 grader varm (brug et sukkertermometer).
  7. Kom dråber af den rygende varme karamelmasse i koldt vand. De skal kunne formes til en fast kugle, ellers skal karamelmassen koge videre.
  8. Tag gryden af varmen, og tilsæt kolde smørklatter. Rør, til smørret er smeltet, og blandingen er jævn.
  9. Hæld fugdeblandingen over brownien. Lad den størkne lidt, og drys med ristede cashewnødder. Lad kagen hvile i mindst 1 time et køligt sted.
  10.  Skær ud i firkanter på ca. 4x4 cm ved servering.