Brunkager
SPONSORERET indhold

Brunkager med pomerans og potaske

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Brunkager kan laves i forskellige varianter. Her får du en opskrift på brunkager med pomerans og potaske.

Af: Hanne Bloch Foto: Thomas Hergaard
05. dec. 2013 | Opskrift | Hjemmet
(ca. 125 stk.)

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Hviletid: 1 døgn
Bagetid: 5-6 min.
Opbevares i dåse.
Ingredienser:
125 g smør
60 g lys sirup
125 g brun farin
1 tsk potaske
½ spsk koldt vand
1½ tsk stødt kanel
½ tsk stødt nellike
1 tsk stødt ingefær
½ tsk stødt allehånde
25 g pomerans (finthakket)
50 g mandler (finthakkede)
250 g (4 dl) mel

  1. Kom smør, sirup og brun farin i en gryde og lad det smelte ved svag varme.
  2. Udrør potaske i koldt vand. Bland krydderier, pomerans og mandler i melet.
  3. Rør det i smør- sukker-massen sammen med udrørt potaske.
  4. Ælt dejen sammen og tril den til lange ruller, 5 cm i diam. Sæt dem koldt til næste dag.
  5. Skær dem i tynde skiver og læg dem på bagepladen med bagepapir. Bag kagerne ved 200 grader i 5-6 min.
  6. Kagerne holder sig bedst sprøde i dåser med tætsluttende låg.