SPONSORERET indhold

Brusebadsboller - verdens nemmeste koldhævede boller

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det tager kun 10 minutter at lave dejen, og så kan du bage friske boller til morgenmad flere dage i træk, mens du er i brusebad. Følg denne nemme opskrift, og lav dejen aftenen i forvejen. Så kan du stå op i morgen tidlig og starte dagen med nybagte boller. Her får du en nem opskrift på lækre brusebadsboller.

Af: Trine Hahnemann Foto: Columbus Leth
10. mar. 2022 | Opskrift | ALT for damerne
20 brusebadsboller | Total: 10 min

Ingredienser

20 stk.

  • 15 g gær
  • 7 dl koldt vand
  • 8 g salt
  • 850-900 g hvedemel.

Sådan bager du brusebadsboller

Duften af nybagte boller kan få selv den mest morgensure teenager op ad sengen - og selvom du ikke har sådan én derhjemme, vil disse nybagte brusebadsboller med garanti gøre din dag meget, meget bedre.

Dejen er nem at lave. Du kan med fordel lave den aftenen før og sætte den i køleskabet natten over, så de er klar til at blive bagt næste morgen. Og har du først lavet dejen til de lækre brusebadsboller, kan den holde sig i 5 dage i køleskabet, så du kan servere friske morgenboller hver dag. Hele ugen! Og vi lover dig, at bollerne smager himmelsk.

Opskriften på en lækker, koldhævet dej finder du her:

  1. Opløs gæren i det lune vand. Tilsæt salt og mel, og ælt dejen godt sammen. Dejen skal være ret klistret, så lad være med at ælte den med hænderne, men brug en røremaskine med dejkrog eller en træske. Dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet natten over.
  2. Forvarm ovnen til 240 grader varmluft eller så varm, den kan blive. Skær forsigtigt så meget dej ud til det antal boller, du vil bage.
  3. Form bollerne med to skeer så forsigtigt som muligt. Sæt dem på en bageplade med bagepapir, og rids et kryds i hver bolle med et barberblad eller en meget skarp kniv.
  4. Bollerne bages i 5 minutter ved 240 grader. Sænk temperaturen til 210 grader, og bag bollerne i yderligere 15-20 minutter, mens du er i bad. Tag dem ud af ovnen, og lad dem hvile nogle minutter på en bagerist, før de spises til morgenmaden.
  5. Opbevar dejen i køleskabet, og bag af den hver morgen. Den kan holde sig i køleskabet i 5 dage.
  6. God fornøjelse!

Anbefalet til dig