Ingredienser
Arbejdstid: 1 time
Koge/bagetid: 40 min.
Køletid: 2 timer
Ikke fryse-egnet
Honningbund:
50 g smør
50 g honning
200 g kiks (knuste)
Rabarbertop:
1 portion rabarber (se opskrift på napoleonskage under 'Relaterede opskrifter')
2 blade husblas
Yoghurtcreme:
1 stang vanilje
75 g sukker
500 g græsk yoghurt
1 dl appelsinsaft
4 blade husblas
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Smelt smør og honning i en gryde og tag det af varmen. Vend de knuste kiks i og pres massen ud i bunden af en form (24 cm). Bag den ca. 10 min.
- Bag rabarber som beskrevet til napoleonskage (se opskriften under 'Relaterede opskrifter'). Udblød husblassen i koldt vand. Knug vandet af husblassen og smelt den i de varme rabarber.
- Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mos dem sammen med sukkeret. Pisk yoghurten cremet med vaniljesukkeret.
- Udblød husblassen i koldt vand, knug vandet af den og smelt den i appelsinsaft over svag varme. Rør lidt af yoghurten i husblassen, og rør det så tilbage i yoghurtcremen.
- Fordel cremen over den bagte honningkiksebund og stil den i køleskabet, til den er stivnet (ca. 1 time).
- Fordel rabarberne over cremen, og stil kagen tilbage i køleskabet min. 1 time.