Nytårsmenu
SPONSORERET indhold

Chokolade-moussekage med orange og krokant

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Finalen på middagen er en heftig chokolade-moussekage, der serveres med ananas.

Af: Redaktionen Foto: Line Thit Klein
21. dec. 2015 | Opskrift | ALT for damerne
8 personer

Ingredienser

200 g mørk chokolade
200 g smør
225 g sukker
5 æg
1½ tsk mel
1 tsk stødt kanel
2 spsk stærk espresso

Mousse:
150 g mørk chokolade
2 æggeblommer
2 spsk appelsinsaft
2 æggehvider
1½ spsk sukker
2 spsk Cointreau eller anden appelsinlikør
lidt revet appelsinskal

Krokant:
150 g hasselnødder
2 dl sukker

Tilbehør:
½-1 ananas
flydende honning, rom og lidt frisk mynte
evt. mynte og blåbær til pynt

 

Sådan gør du

Kage:
1. Hak chokoladen og skær smør i tern. Smelt choko-lade og smør sammen i en skål over vandbad.

2. Tag skålen af varmen, og pisk sukker og æg i lidt ad gangen. Bland mel og kanel i, og rør kold espresso i til sidst.

3. Smør en springform på cirka 20 cm i diameter med smør, og drys med lidt sukker. Kom dejen i, og fordel. Bag kagen cirka 35 minutter ved 185 grader, og afkøl.

Mousse:
4. Hak chokoladen fint, og smelt den i en skål over vandbad. Tag chokoladen af varmen, og rør med æggeblomme og appelsinsaft.

5. Pisk æggehviderne stive, og tilsæt sukkeret undervejs. Når chokoladen har stuetemperatur, vendes stiftpisket æggehvide, Cointreau og eventuelt revet appelsinskal.

6. Hæld mousse på den afkølede kage, og sæt den et køligt sted nogle timer.

Krokant:
7. Bag hasselnødderne i ovnen ved 200 grader, til de er gyldne og den brune hinde løsner sig. Afkøl lidt, og gnid hinden af nødderne.

8. Smelt sukker til karamel på en pande. Tilsæt nødderne, og sving dem rundt i sukkeret 1-2 minutter. Hæld det på en tallerken beklædt med bagepapir, og lad det stivne.

9. Hak krokanten groft, og brug det som drys på kagen. Pynt eventuelt kagen med mynte og friske blåbær.

TIlbehør:
10. Skræl ananassen med en skarp kniv, og skær den i mindre skiver eller tern.

11.. Mariner med lidt honning, rom og mynte, og server til kagen.