Opskrift på chokolade-nøddecreme
SPONSORERET indhold

Chokolade-nøddecreme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Hjemmelavet nøddecreme med chokoladeer en god grund til at stå op om morgenen.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
08. feb. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
1

Ingredienser

60 g hasselnødder
30 g flormelis
10 bløde og lækre dadler uden sten
100 g lys chokolade
150 g mørk chokolade
75 g smør

Tilbehør: ristet brød

Sådan laver du chokolade-nøddecreme

Blend nødderne med flormelis og dadler i en mini foodprocessor, så det bliver en glat masse.

Hak lys og mørk chokolade og skær smørret i tern. Smelt chokolade og smør sammen i en skål over vandbad. Rør det smeltede chokolade og smør i nøddemassen og kom det på glas – drys evt. overfladen med lidt hakkede hasselnødder.

Opbevar chokoladecremen køligt og lad den få stuetemperatur, når du skal smøre det på brødet. Tag glasset frem på køkkenbordet 1½ time før chokolade-nøddecremen skal spises. Eller endnu bedre lad et lille glas stå på køkkenbordet, så det er smørbart, når du får lyst til et stykke ristet brød med chokolade-nødde creme.