Chokoladekage opskrift med solbærmousse og hvid chokolade
SPONSORERET indhold

Chokoladekage med solbærmousse og hvid chokolade

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
29. dec. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
Chokoladekage til 7 personer | Total: 40 min

Ingredienser

Chokoladekage med solbærmousse og hvid chokolade

3 æg
165 g rørsukker
125 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
1 nip salt
25 g kakaopulver
1 dl vand
150 g smør, smeltet
125 g chokolade, groft hakket

3 blade husblas
100 g solbær, frosne optøede eller friske
75 g rørsukker
½ vaniljestang, flækket
2½ dl piskefløde.

Pynt:
50 g hvid chokolade, groft hakket
50 g mørk chokolade, groft hakket
mynteblade.

Sådan laver du chokoladekage med solbærmousse og hvid chokolade

Pisk æggene sammen med rørsukker indtil det bliver helt hvidt og luftigt, brug en elpisker eller røremaskine. Bland hvedemel sammen med bagepulver, salt og kakaopulver. Sigt og rør det i æggemassen. Tilsæt vand og smeltet smør, og rør dejen jævn. Rør til sidst den hakkede chokolade i dejen.
Smør en springform af 24 cm i diameter med lidt smør og drys med sukker – og hæld dejen i formen og bag chokoladekagen 20-25 min til den er gennembagt – tjek om den er færdig ved at stikke en kniv ned i midten og hvis dejen ikke hænger ved – så er kagen færdigbagt. Afkøl chokoladekagen.

Udblød husblas i en skål med kold vand.
Kom solbær, rørsukker og vaniljestang i en gryde og kog det indtil det ligner marmelade, ca. 8-10 min ved jævn varme. Kom den udblødte husblas i gryden til solbærmarmeladen – rør det godt sammen og kom det efterfølgende i en skål – så det kan afkøle en smule, endelig ikke for koldt så stivner det, og kan være svært at blande i det piskede flødeskum.

Pisk fløden til flødeskum og vend halvdelen af det i solbærmarmeladen heri og rør det jævnt – og vend herefter resten af fløden i solbær-moussecremen.

Fyld solbærmoussecremen ovenpå den afkølede chokoladekage og sæt den et køligt sted 2-3 timer til moussen er stivnet.

Pynt kagen med hvid chokolade, mørk chokolade og friske mynteblade.

Tip: Hvis du har et par håndfulde friske blåbær og hindbær i huset så drys dem på kagen sammen med chokolade og myntebladene.