Chokoladelinser
SPONSORERET indhold

Chokoladelinser

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Her er linser med rigtig chokoladesmag. Chokolade har forskelligt indhold af kakao. Til cremefyldet kan du vælge en chokolade med 50-85% kakao. Jo højere kakaoindhold, jo mere kraftig og bitter bliver chokoladesmagen.

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
15. apr. 2013 | Opskrift | Hjemmet
(ca. 8 stk.)

Ingredienser

Arbejdstid: ca. 1 time
Hviletid: ca. 1 time
Koge-/bagetid: ca. 25 min.
Dejen er fryse-egnet
Mørdej med kakao:
125 g smør
150 g hvedemel
50 g kakao
1-2 tsk sukker
1 lille æg
evt. 1 spsk koldt vand
Chokoladecreme med vanilje (fyld):
½ stang vanilje
5 dl sødmælk
25 g sukker + lidt til drys
5 æggeblommer
25 g majsstivelse (maizenamel)
100 g mørk chokolade (kakaoindhold 50-85%)
1 æggehvide til pensling

  1. Mørdej: Skær koldt smør i mindre stykker og smuldr det med mel og kakao, evt. i en foodprocessor. Kom sukker i og saml dejen med sammenpisket æg og evt. vand. Tryk den sammen uden at ælte den. Stil dejen i køleskabet i ca. 1⁄2-1 time før brug.
  2. Chokoladecreme med vanilje: Flæk vaniljestangen og kom kornene og den tomme vaniljestang i en gryde med mælk, sukker, æggeblommer og majsstivelse. Pisk det godt sammen. Kog cremen under omrøring ca. 4 min. Tilsæt stykker af chokolade og lad dem smelte i cremen. Si cremen over i en skål. Drys cremen med sukker, så den ikke trækker skind. Sæt den i køleskabet.
  3. Chokoladelinser: Rul mørdejen ud og stik 8 cirkler ud med en diameter på 12 cm (skær evt. rundt om en kagetallerken). Læg dejstykkerne i linseforme eller hullerne i en muffinpande. Kom 2-3 spsk kold creme i hver linse. Fold lidt af dejen ind over cremen og pensl kanten med æggehvide. Rul resten af dejen ud og stik 8 cirkler ud med en diameter på 6 cm. Læg dem som låg på toppen af kagerne og tryk dem lidt til i kanterne. Sæt kagerne i en 200 grader varm ovn og bag ca. 20 min. Afkøl på bagerist.