Chokoladetrifli med mango
SPONSORERET indhold

Chokoladetrifli med mango

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
20. mar. 2013 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Kogetid: ca. 5 min.
Trækketid: mindst 1 time
Ikke fryse-egnede
½ stang vanilje
2½ dl sødmælk
25 g sukker + lidt til drys
3 æggeblommer
25 g majsstivelse (maizenamel)
1 dl piskefløde (letpisket flødeskum)
50 g mørk chokolade (stykker)
2 dl appelsinjuice
ca. 16 cantuccini (hårde italienske kager)
1 mango (tern)

  1. Pisk vaniljekorn, mælk, sukker, æggeblommer og majsstivelse sammen i en gryde.
  2. Kog cremen under omrøring ca. 4 min. og si den over i en skål.
  3. Rør chokolade i cremen og drys med sukker, så den ikke trækker skind. Afkøl den og bland herefter med flødeskum.
  4. Læg kager i bunden af et portionsglas, hæld appelsinjuice henover og fordel cremen og mangoternene.