hjemmelavede linser med vaniljecreme
SPONSORERET indhold

Cremelinser med jordbær og rabarber

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lige nu er både jordbær og rabarber i sæson, og de to klæder hinanden rigtig godt. Fyld dem i en portion hjemmelavede linser med vaniljecreme, og du har en dessert, der helt sikkert vil gøre lykke hos dine gæster.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
16. jun. 2017 | Opskrift | Hjemmet
12 linser | Total: 2 timer

Ingredienser


Arbejdstid: 1 time
Køletid: 30 min.
Koge-/bagetid: 30 min.

Linsedej:
150 g mandler (eller mandelmel)
150 g hvedemel (gerne kagemel)
100 g flormelis
1 knsp. salt
150 g smør
1 æg

Creme:
½ stang vanilje
3 spsk. sukker
1 æg
3 dl sødmælk
3 spsk. majsstivelse

Fyld:
175 g rabarber
175 g jordbær
4 spsk. sukker
3 spsk. vand
1½ spsk. majsstivelse

Pynt: evt. flormelis og jordbær

Sådan bager du linser

Linsedej

1. Hak mandlerne fint i en foodprocessor. Tilsæt mel, flormelis og salt, og kør, til det er blandet. Tilsæt smør, og kør, til det er blandet. Tilsæt ægget, og kør, til det samler sig til en dej. Sæt dejen i køleskabet i 30-60 min.

Creme

2. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mos dem ud i sukkeret. Pisk vaniljesukker, æg, mælk og majsstivelse sammen i en gryde, og pisk det over varmen, til det akkurat når kogepunktet og tykner. 

3. Hæld cremen i en skål, drys lidt sukker på overfladen, og køl af.

Fyld

4. Rens rabarberne, og skær dem i små stykker. Rens jordbærrene, og skær dem i skiver. Bland frugten sammen med sukker, vand, majsstivelse og den tomme halve vaniljestang, og kog det igennem under omrøring i ca. 5 min. Afkøl.

PRØV OGSÅ: Linser med cremet fyld

Linser

5. Rul halvdelen af dejen tyndt ud på et meldrysset bord, og udstik den til 12 cirkler (ca. 10 cm), der passer til dine forme. Læg en dejcirkel ned i hver form, og pres dem godt ud i kanterne.

6. Fordél frugtkompotten i formene − de skal fyldes ca. halvt op. Læg en stor skefuld vaniljecreme ovenpå, så formene er næsten helt fyldte.

7. Rul resten af dejen tyndt ud, udstik igen 12 cirkler, og læg dem på som låg. Tryk dem godt til i kanterne, og fjern overskydende dej.

8. Bag linserne ved 220 grader i 15-18 min., til dejen er gylden og gennembagt. Tag linserne ud af formene efter ca. 5 min., og sæt dem til afkøling på en bagerist. Pynt evt. med sigtet flormelis og jordbær.

SE MERE: Chokoladelinser

Anbefalet til dig