Opskrift på brun sovs
SPONSORERET indhold

Brun sovs

Brun sovs tilberedt på andefond med rødvin.

Af:: Trine Hahnemann Foto: Henrik Freek
16. dec. 2009 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser til den perfekte brune sovs:

Andefond:
2 andelår
7½ dl rødvin
1 l vand
1 gulerod
1 løg med skal
10 timiankviste
1 spsk hele peberkorn
1 spsk groft salt

Sovs:
50 g smør
2 spsk hvedemel
8 dl andefond
3 dl piskefløde
2 tsk ribsgelé
1 tsk saucekulør (kan undlades)
salt og friskkværnet peber.

Sådan laver du brun sovs:
Fond: Brun andelårene af i en stor gryde. Tilsæt rødvin, vand, gulerod, løg, timian, peberkorn og salt. Bring det i kog, skru ned for blusset, og lad det simre 2 timer. Si fonden gennem en sigte, og kassér andelår og grøntsager.

Opbevar på køl natten over, og inden fonden skal bruges, fjernes andefedtet, der ligger øverst – gem det til rødkålen! Sovs: Smelt smørret i en gryde. Tilsæt mel og rør det til en melbolle, der slipper grydens sider.

Tilsæt fonden lidt ad gangen, og rør, til det ikke længere klumper. Rør hele tiden, så sovsen ikke brænder på. Tilsæt fløde, ribsgelé og kulør. Smag til med salt og friskkværnet peber, og hold saucen varm eller varm den op, når den skal serveres.