Whoopie pie opskrift med med kakao og hindbærfrosting
SPONSORERET indhold

Whoopie pies med kakao og hindbær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Er det en cookie, en pie eller en kage? Mnnnjaaa - det er en whoopie pie. En klon af tre af de bedste ting i verden, nemlig småkager, tærte og almindelig kage. En whoopie pie er en slags avanceret chokoladekiks i macaron-form, der består af to runde kagestykker med en lækker og sød creme i mellem. her får du opskriften på lækre whoopie pies med skøn hindbærcreme i midten.

Af: Mira Arkin Foto: Line Thit Klein
02. mar. 2017 | Opskrift | ALT for damerne
12 whoopie pies | Total: en time

Ingredienser

280 g hvedemel
80 g kakaopulver
1 tsk bagepulver
110 g blødt smør
150 g brun farin
1 æg
1 tsk vaniljesukker
2 dl mælk

Hindbærfrosting:
250 g flormelis
80 g blødt smør
2 spsk mælk
15 hindbær
Evt. rød frugtfarve

Sådan laver du de små whoopie pies

1. Kom alle ingredienserne til kagerne i en skål eller røremaskine og rør grundigt. Læg dejen i klatter med en dessertske på en bageplade med bagepapir og bag ved 190 gr. i ca. 10 minutter. Husk at lave god afstand mellem klatterne, da de flyder lidt ud. Lad kagerne køle helt af på en rist, inden du samler dem med frosting.

2. Bland alle ingredienser til hindbærfrosting grundigt sammen til en tyk, smørbar masse, som ikke flyder ud. Hvis massen er for tynd, så tilsæt mere flormelis. Giv den eventuelt ekstra farve med et par dråber rød frugtfarve.

3. Læg kagerne sammen to og to med en skefuld frosting imellem kagernes ’flade’ sider. Opbevares på køl i en lufttæt beholder.