SPONSORERET indhold
Drømmekage
Den klassiske drømmekage fra Brovst...
(1 styk)
Ingredienser
4 æg
350 g sukker
65 g smør
2 1/2 dl mælk
325 g mel
1 spsk. bagepulver
1 1/2 tsk. vaniljesukker
smør til formen
Glasur:
150 g smør
100 g kokosmel
250 g farin
3 spsk. mælk
- Pisk æg og sukker meget skummende. Smelt imens smørret, hæld mælken i kasserollen, og træk den fra varmen.
- Bland mel, bagepulver og vanilje, og rør blandingen i æggemassen på skift med den lune mælk.
- Hæld dejen i en velsmurt bradepande (ca. 23 x 33 cm), og bag kagen ved 190 gr. i 20 min.
- Smelt smørret til glasuren, og tilsæt kokos, farin og mælk. Rør glasuren jævn og blød. Efter 20 minutters bagning fordeles den over kagen, der bager videre i ca. 10 min.