Opskrift på luksus-drømmekage
Foto: Line Thit Klein | I denne drømmekage er der ikke sparet på noget - og slet ikke på fyldet på toppen.
ALT for damerne

Drømmekage

Drømmekage de luxe

Glem alt om den tørre, kedelige bradepandekage. Her er drømmekageklassikeren med ekstra snask og knas. Under et gavmildt lag knasende og karamelsød nødde-kokos-topping gemmer sig saftig mazarinkage. En sand drømmekage!

Af Maja Ambeck Vase 02.mar.2017 Mad

45 MIN.

Drømmekage til 6-8 personer

Mazarinkage:
100 g marcipan
100 g sukker
100 g blødt smør
2 æg
50 g mel

Nødde-kokos-topping:
200 g brun farin
100 g mørk sirup
40 g kokosmel
1 spsk mælk
75 g blandede nødder (f.eks. mandler, hasselnødder og pekannødder)

Sådan bager du lukusdrømmekage

Mazarinkage:
1. Riv marcipanen groft, og kom den i en skål. Tilsæt sukker og smør, og pisk det godt sammen.

2. Pisk æggene i, og vend melet i. Fordel dejen i en firkantet form (16 x 16 cm) foret med bagepapir, og bag kagen i 20-25 minutter ved 175 grader.

3. Lav toppingen imens:

Nødde-kokos-topping:
1. Kom brun farin, sirup, kokosmel og mælk i en gryde, og giv det et hurtigt opkog. Tag gryden af varmen.

2. Hak nødderne groft, og vend dem i remoncen.

3. Fordel remoncen oven på den varme kage, hæv temperaturen til 225 grader, og bag kagen i yderligere 5 minutter.

Tip

Du kan også bage kagen i små forme i stedet for én stor og få små drømmemuffins ud af det.

Henter...