Farsbrød med porrer
SPONSORERET indhold

Lækkert farsbrød med porrer

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækkert farsbrød med oksekød og grøntsager - her har vi puttet ekstra grønt i form af porrer i det klassiske farsbrød.

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
19. apr. 2014 | Opskrift | Hjemmet
(4-6 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Bage/kogetid: ca. 1 time
Fryse-egnet
Ingredienser:
500 g hakket oksekød
2 tsk groft salt og friskkværnet peber
4-5 saltede ansjoser i olie (sardeller, finthakkede) – kan udelades og erstattes af 1 tsk groft salt
2 dl rasp
3 æg
2 dl mælk
evt. 2 spsk kapers (hakkede)
5-6 tynde porrer
1 spsk olie
Tilbehør:
brøndkarse eller salat
evt. brød

  1. Fars: Rør hakket kød med salt, peber, ansjoser og rasp. Tilsæt æg og rør godt, tilsæt derefter mælk og evt. kapers. Lad farsen hvile i køleskabet.
  2. Kog porrer møre ca. 8 min. i letsaltet vand. Lad dem dryppe godt af.
  3. Smør et ovnfast fad med olie. Læg 1/3 af farsen i et jævnt lag i bunden, læg 3 porrer ovenpå, derefter 1/3 mere af farsen og så de sidste porrer, læg resten af farsen på og form et brød.
  4. Pensl overfladen med olie, hæld 1-2 dl vand i fadet og sæt det i en 175 grader varm ovn i 45 min. – 1 time, til kødet er gennemstegt. Mål evt. med stegetermometer, kernetemperaturen skal være 75 grader.
  5. Nyd skiver af farsbrød med brøndkarse eller salat og evt. brød.