Fine marmeladekager
Foto: Thomas Hergaard
Hjemmet

Fine marmeladekager - opskrift fra Hjemmet

Fine marmeladekager

Skønne små småkager bagt med mandelmel - fyld dem med din yndlingsmarmelade.

Af Thomas Hergaard 15.jan.2014 Mad

Ca 12 stk.

Arbejdstid: 20 min.
Hviletid: 30 min.
Bagetid: 20 min.
Ikke fryse-egnet
Dej:
125 g blødt smør
50 g flormelis
½ tsk vaniljesukker
1 æg
125 g hvedemel
75 g mandelmel (finthakkede mandler)
1 knsp salt
Fyld:
75 g marmelade (appelsin, hindbær, jordbær eller hvad du bedst kan lide)
Pynt: flormelis

  1. Pisk smør, flormelis og vaniljesukker sammen med en håndmikser og pisk ægget i. Tilsæt mel, mandelmel (se Tip) og salt og rør hurtigt dejen sammen. Sæt den i køleskabet 30 min.
  2. Varm ovnen op til 180 grader. Form dejen til ca. 12 kugler og læg dem på en bageplade med bagepapir. Tryk en hulning ned i hver kugle med en tommelfinger, dyppet i mel. Læg 1 tsk marmelade i hver fordybning og bag kagerne let gyldne – det tager ca. 20 min.
  3. Stil kagerne til afkøling på en rist. Pynt med sigtet flormelis og opbevar dem i en kagedåse.
Læs alt om Bageopskrifter
Henter...