SPONSORERET indhold
Fish & chips med citronmayo
4 personer
Ingredienser
Fish & chips med citronmayo
1 kg kartofler
2 spsk. olie
1 spsk. tørret oregano
salt
600 g lyssej
1 æg
2 spsk. mælk
2 spsk. hvedemel
2 dl rasp
½ tsk. salt
peber
fritureolie til stegning
Citronmayo:
1½ dl mayonnaise
1½ dl cremefraiche 6%
2 spsk. citronsaft
1 tsk. fintreven usprøjtet
citronskal
1 fed finthakket hvidløg
evt. 1 spsk. hakket frisk dild eller persille
salt, peber
Tilbehør:
gulerodssalat af revne gulerødder, tern af appelsin, citronsaft, tørrede tranebær, ristede mandelsplitter
og lidt sukker.
- Begynd med kartoflerne. Skræl dem, og skær dem i både. Kom dem i et rent viskestykke, og dup dem tørre. Fordel dem i en bradepande, og vend olien og oregano rundt i dem. Stil kartoflerne i ovnen ved 200 gr. i ca. 50 min., til de er gyldne og sprøde. Krydr med salt.
- Skær fisken i ca. 3x2 cm tern. Pisk æg og mælk sammen i en dyb tallerken. Bland rasp, hvedemel, salt og peber i en anden tallerken. Dyp først fisketernene i æggeblandingen og herefter i raspen. Varm 2 cm fritureolie op i en gryde. Kom fisketernene i olien, og steg dem, til de er gyldne. Tag fisken op med en hulske, og læg dem til afdrypning på køkkenrulle.
- Rør mayonnaise, cremefraiche, citronskal, hvidløg og evt. dild sammen. Smag til med salt og peber.