Fiskefrikadeller med citrongulerødder og remoulade
SPONSORERET indhold

Fiskefrikadeller med citrongulerødder og remoulade

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En af de mest populære fiskeretter er fiskefrikadeller. Det er en god måde at få fisk på for både store og små.

Af: Katrine Klinken Foto: Line Falck
11. nov. 2015 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Hviletid: 30 min.
Stege-/kogetid: 20 min.
Fryseegnede (hvis fisken ikke har været frossen før)
500-600 g hakket hvid fisk (f.eks. sej eller torsk i filet)
2 tsk. groft salt
1 lille løg
friskkværnet peber
4 spsk. kartoffelmel (eller hvedemel)
2 æg
ca. 2½ dl mælk
2-3 spsk. smør
2 spsk. olie
Tilbehør:
500 g gulerødder
2 spsk. smør
3-4 kviste frisk timian
salt og friskkværnet peber
1 citron (saft og lidt fintrevet skal)
1 dl vand
Remoulade:
1 dl hakket piccalilly/pickles (fås på glas)
1 dl cremefraiche (18% eller mayonnaise)
Tilbehør:
citron og pillekartofler
Drys: frisk dild

  1. Fisk i filet kan evt. hakkes i en foodprocessor eller på kødhakker.
  2. Rør den hakkede fisk sammen med salt i en skål. Tilsæt fintrevet løg, peber, mel og æg. Rør godt, og tilsæt mælken lidt ad gangen. Rør farsen smidig. Stil skålen i køleskab i mindst 30 min. Rør fiskefarsen igennem.
  3. Form farsen til 12-15 fiskefrikadeller, og steg dem på en slip let-pande i smør og olie i 7-8 min. på hver side ved middel varme, til de er gyldne og gennemstegte.
  4. Tilbehør: Skær gulerødderne i stave. Varm smør i en gryde, og steg gulerødderne i nogle min. med timian. Krydr med salt og peber. Tilsæt citronsaft og vand. Læg låg på gryden, og kog i ca. 5 min., til gulerødderne bliver tilpas møre. Drys med fintrevet citronskal.
  5. Remoulade: Rør piccalilly eller pickles med cremefraiche eller mayonnaise. Smag til med salt og peber.
  6. Servér fiskefrikadeller med citrongulerødder, remoulade, kartofler og citron. Drys med dild.