hjemmebagt rugbrød
SPONSORERET indhold

5-korns-rugbrød

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Hjemmebagt rugbrød smager bare bedre.

Af: Rikke Holm Foto: Mikal Schlosser
01. jul. 2016 | Opskrift | Fit living
2 store rugbrød

Ingredienser

Dag 1:
1½ l vand
5 dl surdej (se herunder)
3 spsk salt
900 g rugmel
600 g skårne eller knækkede rugkerner

Dag 2:
150 g græskarkerner
100 g solsikkekerner
100 g rugflager
50 g sesamfrø
50 g chiafrø
50 g hørfrø
300 g rugmel
2 dl vand

Pynt:
1 dl blandede frø og kerner

Surdejen:
3 dl vand
1 dl hvedemel
1 dl grahamsmel
1 dl rugmel
en lille ært gær speeder surdejen op

Sådan gør du:
Dag 1: Bland vand, surdej og salt sammen. Herefter de tørre ingredienser. Dejen røres ca. 5 min. Dejen skal stå på køkkenbordet de næste 8-12 timer.

Dag 2 eller 8-12 timer senere: Kernerne blandes i fordejen. Bland de resterende ingredienser i dejen. Rør dejen, til den er godt rørt sammen. Husk at tage ca. 5 dl dej fra til næste bagning. Surdejen til næste bagning opbevares bedst i tætsluttet bøtte i køleskab. Fordel dejen i to oliesmurte treliterforme, drys med de blandede kerner og frø. Rugbrødene hæver ca. 3 timer, eller til de når kanten af rugbrødsformen. Rugbrødene sættes i en kold ovn og bages 1½ time ved 175° varmluft. Efter endt bagning hældes rugbrødene ud af formen.

Surdejen: 
Sådan gør du:
Røres sammen og står et døgns tid eller to. Når dejen bobler, er den klar til brug. Tager vi væk hjemmefra i mere end en uge, sætter jeg surdejen i fryseren og tager den op, når vi er tilbage igen. Surdejen skal have et døgn til at blive “normal” og brugbar igen. For at speede dejen lidt op kan du tilsætte 1 dl vand og 1 dl rug.