Gyoza med savojkål
SPONSORERET indhold

Gyoza med savojkål

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Gode som forret eller en lille snack.

Af: Peter Nøhr Christensen & Asmus Gamdrup Petersen Foto: Matin Dyrløv
22. jan. 2016 | Opskrift | Fit living
4

Ingredienser

½ savojkål
3 fed hvidløg
4 forårsløg
500 g hakket svinekød
ca. 40 ark gyozadej
20 g ingefær
2 spsk riseddike
4 spsk sesamolie
4 spsk sojasauce
2 spsk sorte sesamfrø
lidt rismel

Sådan gør du: Start med at snitte hvidløg, forårsløg og kål i helt fine strimler. Riv ingefæren fint på et rivejern. Bland kål, løg og ingefær sammen med kødet, og tilsæt eddike, sesamolie og sojasauce. Steg evt. en lille klump fars for at smage, om der skal krydres yderligere. Kom en skefuld fars på et ark dej, og luk den i en halvmåneform. Brug en smule vand til at få dejen til at klæbe sammen. Strø en smule rismel ud på en bageplade, og læg dumplings herpå. Fortsæt, til al dejen er brugt.
Varm en pande op med en smule olie. Dæk panden med et lag gyoza, uden der er nogen, der ligger oven på hinanden. Steg dem et par minutter på den ene side. Kom herefter vand i panden, ca. 1 cm op, og damp gyozaerne under låg i 5 minutter. Fjern låget, og lad alt vandet dampe væk, så gyozaerne begynder at stege og tager farve, og bunden bliver sprød.
Servér direkte fra panden med sesamfrø ud over og en god dip til. Og sæt så en ny omgang over.

Opskriften er fra bogen "Kål" af Peter Nøhr Christensen & Asmus Gamdrup Petersen Jensen, Fadl's Forlag, 350 kr.