Flæskesteg med sprøde svær.
SPONSORERET indhold

Sådan får du sværen på flæskestegen sprød

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Saftig stegt flæskesteg med sprød svær er skønt. Gem resterne af stegen til lækre flæskestegssandwich i juledagene. Lav f.eks. en hurtig spicy agurkesalat, og server dine sandwiches med skiver af kød, sprød salat, rødkål og agurkesalat.

Af: Pernille Skjødt Foto: Maria Warnke Nørregaard
14. dec. 2018 | Opskrift | ALT for damerne
Flæskesteg med sprød svær til 6-8 personer | Total: 2 timer

Ingredienser

1½-2 kg kamsteg med svær og uden ben
1 spsk salt
evt. laurbærblade

Tilbehør:
hvide kartofler, brunede kartofler, sauce, rødkål og f.eks. juleinspirerede salater

Sådan steger du flæskesteg med sprød svær

  1. Tjek at sværen på din flæskesteg er ridset gennem svær og fedt, ellers ridser du forsigtigt med en skarp kniv mellem sværene (på den måde bliver sværene nemmere sprøde).

    SE OGSÅ: Her er tilbehøret til din julemiddag
  2. Læg flæskestegen i et ovnfast fad, gnid salt på sværen. Sæt stegen i en kold ovn, tænd ovnen på 200 grader, og steg flæskestegen i 1½ time, til den er gennemstegt med en centrumstemperatur på ca. 65 grader. Lad stegen hvile i 15 minutter, før den skæres i skiver.

    LÆS MERE: Her er julens bedste vine
  3. Hvis sværen ikke er sprød ved spisetid, skrues ovnen op på 275 grader eller grill. Sæt flæskestegen ind under grillen, og steg den, indtil sværen er sprød. Husk at holde øje med, at den ikke bliver brændt.

    STOR GUIDE: Sådan laver du julemaden uden stress
  4. Skær skiver af flæskestegen, og anret på et fad. Server med sauce, brunede og hvide kartofler, rødkål og juleinspirerede salater med sprødt grønt og tørret frugt.
  5. TIP Beregn 175-200 g flæskesteg per person.

Anbefalet til dig