Fløderand
SPONSORERET indhold

Fløderand

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Servér den fløjlsbløde fløderand, som en lækker dessert med årstidens frugter. Her har vi valgt en 'vinterversion' med vinterens gode eksotiske frugter.

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
09. nov. 2012 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 15 min.
Hviletid: ca. 2 timer
Ikke fryse-egnet
1⁄2 l piskefløde
1⁄2 stang vanilje
3 spsk flormelis
6 blade husblas
Frugtsalat:
2 appelsiner (stykker)
3 bananer (stykker)
4 kiwier (gule og grønne)

  1. Læg husblasbladene i blød i koldt vand ca. 5 min. Tag dem op og lad lidt vand hænge ved. Kom dem i en lille skål og smelt dem over vandbad.
  2. Pisk fløden til let skum med kornene af vaniljen. Drys flormelis i. Rør den lunkne husblas i flødeskummet i en stråle og hæld det i en randform. Sæt den i køleskabet ca. 2 timer, til den er stivnet.
  3. Løsn i kanten med en kniv, og dyp hurtigt formen i varmt vand. Vend den ud på et fad, og anret med frugtsalat af blandet frisk frugt skåret i små stykker.